Videre til indhold

Tjekforsikringer.dk er en reklameside – Sådan tjener vi penge

  • Om os
  • Medarbejder
  • Videncenter
  • Om os
  • Medarbejder
  • Videncenter
  • Privat
    • Bilforsikring
    • Droneforsikring
    • Ejerskifteforsikring
    • Husforsikring
    • Hundeforsikring
    • Indboforsikring
    • Livsforsikring
    • Rejseforsikring
    • Sundhedsforsikring
    • Tandforsikring
    • Ulykkesforsikring
  • Erhverv
    • Arbejdsskadeforsikring
    • Erhvervsbilforsikring
    • Erhvervsbygningsforsikring
    • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
    • Kørende maskiner
    • Løsøreforsikring
    • Trailerforsikring
  • Privat
    • Bilforsikring
    • Droneforsikring
    • Ejerskifteforsikring
    • Husforsikring
    • Hundeforsikring
    • Indboforsikring
    • Livsforsikring
    • Rejseforsikring
    • Sundhedsforsikring
    • Tandforsikring
    • Ulykkesforsikring
  • Erhverv
    • Arbejdsskadeforsikring
    • Erhvervsbilforsikring
    • Erhvervsbygningsforsikring
    • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
    • Kørende maskiner
    • Løsøreforsikring
    • Trailerforsikring
Modtag 3 tilbud

Forside -> Hvordan vurderes mén‑grad?

  • Sidst opdateret: juli 6, 2026
  • Skrevet af Robin Hansen

Hvordan vurderes mén‑grad?

Mén‑grad vurderes ud fra, hvilke varige fysiske eller psykiske følger en skade har efter en ulykke, og hvor meget den påvirker din hverdag. Det er speciallæger, der foretager vurderingen, og de tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, som angiver typiske procentintervaller for forskellige skader. 

Før mén‑graden kan fastsættes, skal skaden være stationær – altså stabil og ikke længere i udvikling. Det betyder, at lægerne først kan vurdere mén‑graden, når det står klart, hvilke følger der er midlertidige, og hvilke der er varige.

I praksis ser lægen på funktionstab, smerter, bevægelighed, føleforstyrrelser og eventuelle psykiske reaktioner. Det er ikke nok at have ondt; det afgørende er, hvordan skaden begrænser dig i hverdagen. Derfor kan to personer med samme diagnose få forskellig mén‑grad, hvis deres funktionstab er forskelligt. Mén‑graden fastsættes i procent fra 5–100 %, hvor 5 % er minimum for at få erstatning.

Dokumentation spiller en stor rolle. Speciallægeerklæringer, journalnotater og løbende registrering af symptomer gør vurderingen mere præcis. Når procenten er fastsat, beregnes erstatningen ud fra mén‑graden og enten din årsløn (ved arbejdsskader) eller forsikringssummen (ved private ulykkesforsikringer). Selv små forskelle – fx 8 % kontra 12 % – kan betyde store økonomiske udsving.

Typiske fejl er at anmelde for tidligt, før skaden er stationær, eller at mangle dokumentation. Mange accepterer også den første vurdering uden at klage, selvom mén‑graden ofte kan forhøjes ved en ny vurdering. Et godt råd er derfor at sikre solid dokumentation, vente til tilstanden er stabil og sammenligne din skade med méntabellen, så du ved, om vurderingen virker rimelig.

Hvad betyder det, at en skade skal være stationær?

En skade anses typisk for at være stationær, når:

  • Din helbredstilstand er stabil
  • Der ikke forventes væsentlige forbedringer
  • Behandling og genoptræning er afsluttet eller har nået sit maksimale resultat
  • De varige følger kan vurderes
  • Mén-graden kan fastsættes

 

En skade betegnes som stationær, når din tilstand har stabiliseret sig, og lægerne vurderer, at yderligere behandling eller genoptræning ikke vil føre til væsentlige forbedringer. Det betyder ikke nødvendigvis, at du er blevet rask – blot at skaden har nået sit endelige niveau.

Før en skade er stationær, kan der som udgangspunkt ikke fastsættes en endelig mén-grad. Det skyldes, at forsikringsselskaber og myndigheder først kan vurdere de varige følger, når det er klart, hvilke gener der vil være permanente.

Tidspunktet, hvor en skade bliver stationær, varierer fra sag til sag. Ved mindre skader kan det ske efter få måneder, mens alvorlige personskader kan kræve flere operationer eller længere genoptræningsforløb, før tilstanden er stabil.

Når skaden er vurderet som stationær, kan ulykkesforsikringen, arbejdsskadeforsikringen eller en eventuel ansvarsforsikring behandle sagen videre og tage stilling til, om du har ret til erstatning for varigt mén. Derfor er tidspunktet, hvor skaden bliver stationær, ofte et afgørende skridt i erstatningssagen.

Hvordan beregnes erstatningen ud fra mén‑graden?

En erstatning for varigt mén beregnes typisk ud fra:

  • Mén‑graden i procent
  • Din forsikringssum eller årsløn
  • Om policen har progression
  • Om skaden er stationær
  • Dokumentation fra speciallæger
 

Erstatningen for varigt mén beregnes som en procentdel af din forsikringssum eller årsløn, afhængigt af om der er tale om en privat ulykkesforsikring eller en arbejdsskade. Jo højere mén‑grad, desto større erstatning – og selv små forskelle i procent kan gøre en stor økonomisk forskel.

Ved private ulykkesforsikringer tager selskabet udgangspunkt i den forsikringssum, du har valgt. Har du fx en sum på 1.000.000 kr., og din mén‑grad fastsættes til 10 %, udløser det 100.000 kr. i erstatning. Mange policer har også progression, hvilket betyder, at erstatningen stiger ekstra ved høje mén‑grader. En mén‑grad på 30 % kan derfor udløse mere end 300.000 kr., fordi progressionen multiplicerer beløbet.

Ved arbejdsskader beregnes erstatningen ud fra din årsløn og en fast formel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Her ganges mén‑graden med en økonomisk faktor, og resultatet bliver en kontant kompensation for det varige tab af livskvalitet. Det betyder, at forskellen mellem fx 8 % og 12 % kan være mange tusinde kroner.

En skade kan først udløse erstatning, når den er stationær – altså når lægerne vurderer, at yderligere behandling eller genoptræning ikke vil føre til væsentlige forbedringer. Først dér kan man fastsætte, hvilke følger der er varige, og dermed beregne erstatningen korrekt.

Dokumentation er afgørende. Speciallægeerklæringer, journalnotater og løbende registrering af symptomer gør vurderingen mere præcis og øger sandsynligheden for, at mén‑graden bliver fastsat korrekt. Det er funktionstab – ikke kun smerter – der vægter mest i beregningen.

Ménberegner

Beregn et estimat på godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven § 4, baseret på méngrad, alder og gældende takst.

Skadested (hvor på kroppen)

Vælg skadested for at se et typisk méngrad-interval. Méngraden skal altid fastsættes konkret af AES eller en speciallæge — intervallet er kun vejledende.

Méngrad 10 %

Méngraden fastsættes med de officielle AES-trin: 5, 8, 10, 12, 15, 18 og 20 % — derefter i spring af 5 % op til 100 %. I ganske særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 %. Der ydes ikke godtgørelse under 5 %.

Alder på skadetidspunktet

Godtgørelsen nedsættes med 1 % pr. år over 39 år, og med 3 % pr. år over 55 år. Ingen yderligere nedsættelse efter 69 år.

Dato for skadetidspunkt

Til registrering/sagsstyring. Méngraden kan typisk først fastsættes ca. et år efter skadesdatoen, når helbredstilstanden er stabil.

Estimeret godtgørelse

55.175kr.

Grundbeløb (méngrad × 11.035 kr.) 55.175 kr.
Aldersnedsættelse (0 %) −0 kr.
Samlet estimat 55.175 kr.
Beregningen er et vejledende estimat baseret på den offentlige takst (11.035 kr. pr. méngrad, 100 % = 1.103.500 kr., og op til 120 % i ganske særlige tilfælde) og standardreglerne om aldersnedsættelse i erstatningsansvarsloven. Den endelige godtgørelse fastsættes konkret i den enkelte sag og kan afvige fra dette estimat. Beregneren udgør ikke juridisk rådgivning.

Modtag 3 tilbud på forsikring

Få hurtigt overblik over de bedste priser og dækninger fra flere selskaber – helt gratis!
Indhent tilbud

Hvilken rolle spiller méntabellen i vurderingen?

Méntabellen er et vejledende redskab, som forsikringsselskaber og myndigheder anvender, når de skal vurdere varigt mén. Tabellen indeholder en række skadestyper med vejledende mén-grader og er med til at sikre, at lignende skader vurderes så ensartet som muligt.

Tabellen er dog kun vejledende. Den endelige mén-grad fastsættes altid ud fra en individuel vurdering af dine varige gener, lægelige oplysninger og den påvirkning, skaden har på din dagligdag og livskvalitet. To personer med den samme skade kan derfor godt få forskellige méngrader.

Når en skade er blevet stationær, bruges méntabellen ofte som udgangspunkt for vurderingen. Det gælder blandt andet i sager om ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring, hvor méngraden har stor betydning for, om du har ret til erstatning – og hvor stor godtgørelsen bliver.

Det er derfor méntabellen, der danner grundlaget for mange vurderinger af varigt mén, men den kan aldrig stå alene. Den endelige afgørelse afhænger altid af den konkrete skade og dens varige følger.

Hvilken dokumentation skal du bruge for at få fastsat mén‑grad?

En sag om mén‑grad kræver typisk følgende dokumentation:

  • Lægejournaler og behandlingsforløb
  • Speciallægeerklæring
  • Billeddiagnostik (røntgen, MR, CT)
  • Genoptræningsplaner og statusrapporter
  • Egen beskrivelse af gener og funktionstab
  • Eventuelle psykolog- eller psykiatervurderinger

 

For at få fastsat en mén‑grad skal du kunne dokumentere, hvilke varige følger skaden har efterladt dig med. Forsikringsselskaber og myndigheder vurderer ikke kun diagnosen, men især hvordan skaden påvirker din funktionsevne i hverdagen. Derfor er dokumentation helt afgørende.

Det vigtigste grundlag er dine lægejournaler, som viser hele behandlingsforløbet fra skadens start til den nuværende tilstand. Her kan man se symptomer, undersøgelser, behandlinger og lægernes vurderinger over tid. Derudover kræver de fleste sager en speciallægeerklæring, hvor en specialist vurderer de varige følger og sammenholder dem med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.

Billeddiagnostik som røntgen, MR‑ eller CT‑scanninger bruges til at dokumentere objektive fund – fx brud, slid, nerveskader eller strukturelle forandringer. Har du været i genoptræning, er statusrapporter fra fysioterapeut eller kommune vigtige, fordi de viser, hvor langt du er kommet, og hvilke begrænsninger der stadig er tilbage.

Din egen beskrivelse af generne spiller også en rolle. Det kan være dagbogsnotater, beskrivelser af smerter, træthed, nedsat bevægelighed eller problemer i hverdagen. Det er ikke nok at sige, at du har ondt – det skal fremgå, hvordan det påvirker din funktion. Hvis der er psykiske følger, fx angst, PTSD eller stress efter en ulykke, skal det dokumenteres med vurderinger fra psykolog eller psykiater.

 

Hvordan vurderes fysiske mén sammenlignet med psykiske mén?

Både fysiske og psykiske mén kan give ret til erstatning for varigt mén, hvis generne er permanente og påvirker din livskvalitet. Vurderingen tager udgangspunkt i de varige følger og ikke i, om skaden er fysisk eller psykisk.

Fysiske mén kan eksempelvis være kroniske smerter, nedsat bevægelighed, høretab eller synsnedsættelse. Psykiske mén kan omfatte følger som PTSD, angst eller depression, hvis de er en direkte konsekvens af skaden og er tilstrækkeligt dokumenteret.

Vurderingen foretages på baggrund af lægelige oplysninger, journaler og eventuelle speciallægeerklæringer. Forsikringsselskaber og myndigheder anvender samtidig de officielle méntabeller som vejledning, men den endelige mén-grad fastsættes altid ud fra en konkret og individuel vurdering.

Hvor stor mén‑grad skal du have for at få erstatning?

For at få erstatning for varigt mén skal din mén‑grad være mindst 5 %. Det er den generelle minimumsgrænse, som både private ulykkesforsikringer og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bruger. Alt under 5 % anses som mindre gener, der ikke udløser økonomisk kompensation.

Det betyder dog ikke, at alle skader automatisk giver 5 %. Mén‑graden fastsættes først, når skaden er stationær – altså når lægerne vurderer, at yderligere behandling eller genoptræning ikke vil føre til væsentlige forbedringer. Først dér kan man vurdere, hvilke følger der er midlertidige, og hvilke der er varige.

For at nå over 5 % skal der være dokumenteret funktionstab. Det er ikke nok at have smerter; det afgørende er, hvordan skaden påvirker din bevægelighed, styrke, udholdenhed eller evne til at udføre almindelige daglige aktiviteter. Derfor kan to personer med samme diagnose få vidt forskellige mén‑grader, afhængigt af hvordan skaden påvirker dem i praksis.

Speciallægeerklæringer, journalnotater og eventuelle scanninger er centrale, fordi de dokumenterer, at generne er permanente. Jo bedre dokumentation, desto større sandsynlighed for, at mén‑graden fastsættes korrekt – og at du når over minimumsgrænsen.

Hvorfor får to personer med samme skade forskellig mén‑grad?

To personer med samme skade kan få forskellig mén-grad på grund af:

  • Forskellige varige gener
  • Skadens påvirkning af hverdagen
  • Individuelle helbredsmæssige forhold
  • Lægelig dokumentation
  • Den samlede vurdering af livskvaliteten
 

Selvom to personer har den samme diagnose eller har været udsat for den samme type ulykke, er det ikke sikkert, at de får den samme mén-grad. Det skyldes, at vurderingen tager udgangspunkt i de varige følger af skaden – ikke selve diagnosen.

Nogle personer oplever kun lette gener, mens andre får kroniske smerter, nedsat bevægelighed eller psykiske følger, som påvirker hverdagen i langt højere grad. Derfor kan den ene person få en lavere mén-grad end den anden, selv om skaden umiddelbart er den samme.

Forsikringsselskaber og myndigheder foretager altid en individuel vurdering på baggrund af lægejournaler, undersøgelser, speciallægeerklæringer og de officielle méntabeller. Det er den samlede påvirkning af livskvaliteten og den daglige funktionsevne, der afgør den endelige mén-grad.

Hvilke fejl skal du undgå, når du søger om mén‑erstatning?

Når du søger om mén‑erstatning, er der en række klassiske fejl, som kan koste dig både tid og penge. Den mest almindelige er at søge for tidligt, før skaden er stationær. Hvis din tilstand stadig udvikler sig, kan lægerne ikke vurdere, hvilke følger der er midlertidige, og hvilke der er varige. Det betyder, at mén‑graden ofte bliver sat for lavt – eller at sagen bliver afvist, indtil tilstanden er stabil.

En anden typisk fejl er manglende dokumentation. Mén‑sager afgøres på fakta: journaler, speciallægeerklæringer, scanninger og beskrivelser af funktionstab. Hvis dokumentationen er tynd, bliver mén‑graden næsten altid lavere end forventet. Mange glemmer også at dokumentere deres psykiske følger, selvom de kan være lige så varige som fysiske skader.

En tredje fejl er at acceptere første vurdering uden at klage. Mén‑grader bliver ofte forhøjet ved en ny vurdering, især hvis der kommer bedre dokumentation eller hvis speciallægen ikke har vurderet hele skadens omfang. Mange tror, at vurderingen er endelig – men det er den sjældent.

Derudover fokuserer mange på smerter i stedet for funktionstab. Smerter i sig selv giver ikke høj mén‑grad; det gør derimod nedsat bevægelighed, styrke, udholdenhed eller begrænsninger i hverdagen. Hvis du ikke får beskrevet funktionstabet tydeligt, risikerer du en lavere vurdering.

Endelig overser mange, at deres forsikring kan have progression. Det betyder, at erstatningen stiger ekstra ved høje mén‑grader. Hvis progressionen ikke er forstået eller dokumenteret korrekt, kan du gå glip af en betydelig del af erstatningen.

Kort sagt: Undgå at søge for tidligt, sørg for solid dokumentation, beskriv funktionstab præcist, og vær ikke bange for at klage, hvis vurderingen virker forkert. Det er ofte her, forskellen mellem en lille og en stor erstatning opstår.

Kan du klage, hvis du er uenig i vurderingen af mén‑graden?

Ja, du kan som regel klage, hvis du er uenig i vurderingen. Det er en god idé at:

  • Læse afgørelsen grundigt
  • Undersøge begrundelsen for den fastsatte mén-grad
  • Indsamle yderligere lægelig dokumentation
  • Overholde klagefristerne
  • Søge rådgivning, hvis sagen er kompliceret

Hvis du mener, at din mén-grad er sat for lavt, har du som udgangspunkt mulighed for at klage over afgørelsen. Det gælder både, hvis vurderingen er foretaget af et forsikringsselskab eller i forbindelse med en arbejdsskadesag. En klage kan være relevant, hvis du mener, at dine varige gener ikke er vurderet korrekt, eller hvis der mangler væsentlige lægelige oplysninger.

Det er en fordel at vedlægge ny eller supplerende dokumentation, eksempelvis en speciallægeerklæring, journaloplysninger eller andre helbredsoplysninger, som kan belyse skadens omfang. En grundig dokumentation kan have stor betydning for udfaldet af klagesagen.

Ved sager om ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring eller ansvarsforsikring følger klageprocessen de regler, der gælder for den konkrete forsikring eller myndighed. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de gældende klagefrister og procedurer.

Hvis klagen fører til, at din mén-grad bliver forhøjet, kan det også betyde, at du har ret til en højere erstatning for varigt mén. Derfor kan det være værd at få sagen gennemgået, hvis du er i tvivl om, hvorvidt vurderingen er korrekt.

Andre populære forsikringer

Forsikringsmarkedet dækker langt mere end blot de mest almindelige forsikringer som bil-, indbo- og rejseforsikring. Afhængigt af din livssituation kan der være en række andre forsikringer, som er relevante at undersøge for at sikre dig den bedst mulige økonomiske tryghed. 

På TjekForsikringer.dk arbejder vi løbende på at gøre det nemmere for danske forbrugere at få overblik over deres muligheder, sammenligne priser og finde den forsikring, der matcher deres behov.

Uanset om du leder efter en billig forsikring, ønsker at sammenligne forskellige forsikringsselskaber eller søger mere information om en specifik forsikringstype, kan du finde nyttige guides og sammenligninger her på siden. Nedenfor har vi samlet en oversigt over nogle af de mest populære forsikringer blandt danskerne, så du nemt kan udforske relevante dækninger og få inspiration til, hvordan du bedst beskytter både dig selv, din familie og dine værdier.

Klik på en forsikringstype nedenfor for at læse mere, sammenligne tilbud og få et bedre overblik over dine muligheder. På den måde kan du træffe en mere informeret beslutning og potentielt spare penge på dine forsikringer gennem TjekForsikringer.dk.

  • Udvidet elektronikforsikring
  • Tjekforsikring
  • Elektronikforsikring
  • Skiforsikring
  • Jagtforsikring
  • Fritidshusforsikring
  • Delkasko forsikring
  • Motorcykelforsikring
  • Ejerlejligheds forsikring
  • Lejlighedsforsikring
  • Scooterforsikring
  • Knallertforsikring
  • Campingvognsforsikring
  • Glasforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Droneforsikring
  • Trailerforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Cykelforsikring
  • Bådforsikring
  • Kaskoforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Tandforsikring
  • Ejerskifteforsikring
  • Hundeforsikring
  • Indboforsikring
  • Lønforsikring
  • Sundhedsforsikring
  • Livsforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Dyreforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bilforsikring
  • Børneulykkesforsikring
  • Husforsikring
  • Katteforsikring
  • Billig fritidshusforsikring
  • Billig livsforsikring
  • Billig rejseforsikring
  • Billig sundhedsforsikring
  • Billigste bilforsikring
  • Billig fritidshusforsikring
  • Billigste husforsikring
  • Billigste indboforsikring
  • Billigste tandforsikring
  • Billigste ulykkesforsikring
  • Danmarks billigste forsikring
  • Forsikring priser
  • Elbilforsikring
  • Veteranbilforsikring
  • Begravelsesforsikring
  • Hesteforsikring
  • Årsrejseforsikring
  • Kritisk sygdomsforsikring
  • Personforsikring
  • Fritidsulykkesforsikring
  • Kørende maskiner
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Erhvervsbilforsikring
  • Erhvervsbygningsforsikring
  • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
  • Løsøreforsikring
  • Trailerforsikring
  • Enkeltrejseforsikring
  • Selvrisikoforsikring
  • Familieforsikring
  • Forsikring for selvstændige
  • Erhvervsbilforsikringer
  • Erhvervsbilforsikringer
  • Ejerlejligheds forsikring
  • Bygningskasko
  • Billig forsikring til studerende
  • Forsikringer til unge
  • Forsikringspakker
  • Forsikringsrådgivning
  • Ordbog
  • Produktansvarsforsikring
  • Skift forsikring
  • Trailerforsikringer
  • Varigt mén
  • Sygdomsforsikring
  • Krydslivsforsikring

Ofte stillede
spørgsmål

De mest stillede spørgsmål om os og forsikringer
Hvad er varigt mén?

Varigt mén er de permanente fysiske eller psykiske følger efter en skade, som påvirker din livskvalitet og funktionsevne.

Hvor stor mén‑grad skal du have for at få erstatning?

Du skal som udgangspunkt have mindst 5 % mén‑grad, før der kan udbetales erstatning.

Hvordan vurderes mén‑graden?

Mén‑graden vurderes af en speciallæge ud fra funktionstab, varige gener og AES’ méntabel.

Hvornår er en skade stationær?

Når tilstanden er stabil, og yderligere behandling ikke forventes at give væsentlige forbedringer.

Hvordan beregnes erstatningen ud fra mén‑graden?

Erstatningen beregnes som en procentdel af din forsikringssum eller årsløn – ofte med progression.

Hvilken dokumentation skal du bruge for at få fastsat mén‑grad?

Lægejournaler, speciallægeerklæring, scanninger, genoptræningsrapporter og beskrivelse af funktionstab.

Picture of Robin Hansen

Robin Hansen

Robin Hansen er specialist inden for forsikring og privatøkonomi. Hun har arbejdet i forsikringsbranchen i mange år og har opnået stor erfaring og indsigt i, hvordan man finder de bedste løsninger for både familier og enkeltpersoner.

Se flere artikler

Hvad koster en kaskoforsikring?

juli 6, 2026

Hvad er varigt mén?

juni 25, 2026

Hvilken rejseforsikring er bedst?

juni 5, 2026

Hvad koster en indboforsikring for unge?

juni 5, 2026
TidligereTidligereHvad koster en kaskoforsikring?

Få gode tips og tricks til at spare penge på dine forsikringer

- Så følg med på vores nyhedsbrev 👉
logo11

Tjekforsikringer hjælper dig med at skabe overblik over alle forsikringsselskaber i danmark, samt at finde den bedste for dig.

Kundeservice:

mail@tjekforsikringer.dk

Husk at giv os din mening på:

Information

  • Kontakt
  • Om os
  • Ordbog
  • Privatlivspolitik
  • Reklameinformation
  • Sitemap

Private forsikringer

  • Bilforsikring
  • Ejerskifteforsikring
  • Inboforsikring
  • Rejseforsikring
  • Sundhedsforsikring
  • Tandforsikring
  • Ulykkesforsikring

Erhvervs Forsikringer

  • Lovpligtig Arbejdsskade
  • Køretøjer
  • Sundhed
  • Drifttab
  • Transport
  • Netbank
  • Rejseforsikring

© 2026 - Tjekforsikringer - All Rights Reserved