Når man flytter sammen uden at være gift, opstår de største problemer ofte i krydsfeltet mellem privatøkonomi, Jura og hverdagens rutiner.
For at undgå de mest almindelige konflikter bør I gennemgå følgende fire områder:
1. Økonomisk skævhed og fællesudgifter: Hvis I har forskellig indkomst, kan en lige 50/50-fordeling af alle udgifter skabe et uhensigtsmæssigt økonomisk pres på den lavest lønnede. En klassisk faldgrube er at indbetale det samme beløb uden at have en fælles budgetkonto til husholdning, husleje og faste regninger, hvorefter private udgifter og fællesforbrug blandes sammen.
2. Blanding af afdrag og drift ved ejet bolig: Ejer den ene part boligen, bør den anden part som udgangspunkt kun betale til forbrug og faste driftsudgifter (fx el, vand, varme og ejendomsskatsandel), men ikke til afdrag på realkreditlånet. Betaler den ikke-ejende part til afdrag eller større renoveringer uden en skriftlig samejeoverenskomst eller kompensationaftale, opstår der hurtigt uenighed om, hvem der har opbygget friværdi.
3. Den juridiske fælde (Ugifte samlevende arver ikke): Ugifte samlevende har ingen automatisk arveret efter hinanden – uanset hvor mange år I har boet sammen eller om I har fælles børn. Dør den ene part, arver forældre eller børn hele formuen, og den efterladte kan risikere at måtte gå fra hus og hjem. Et gjensidigt testamente og afklaring af begunstigede på livsforsikringer/pensioner er derfor afgørende.
4. Forventningsafstemning af alene- og hverdagsrum: Går I fra at bo hver for sig til at dele alle kvadratmeter, glemmer mange at afsætte tid og plads til privatliv, egne fritidsinteresser og alenetid. En mangel på klare rammer for besøg, sociale aftaler i hjemmet og personligt rum skaber over tid gnidninger i hverdagen.