Selvrisiko – Beregn Din Mulige Egenbetaling i 2026
Selvrisiko – få et hurtigt overblik over din egenbetaling ved skader. Vi hjælper dig med at forstå, hvordan selvrisiko påvirker prisen, erstatningen og dine muligheder i forsikringen, så du nemt kan beregne, hvad du potentielt selv skal betale ved en skade.
Selvrisiko – Beregn egenbetaling
- 3 - 5 min. I reelt tidsforbrug
- Baseret på gældende erstatningssatser
- Vejledende estimat på få minutter
Selvrisiko-beregner
Beregn hvad din selvrisiko betyder for din samlede udgift ved en skade — og hvornår det kan betale sig at vælge en højere selvrisiko.
En bulet skærm koster typisk 5.000–15.000 kr., større ulykker 50.000–150.000 kr.
Typisk 300–800 kr./år ved 5.000 kr. selvrisiko vs. ingen selvrisiko.
Indbrud: 5.000–30.000 kr. Vandskade: 10.000–50.000 kr.
Typisk 100–300 kr./år ved 2.000 kr. selvrisiko.
Storm: 10.000–100.000 kr. Brand: 100.000–500.000 kr. Rørskade: 20.000–80.000 kr.
Typisk 200–600 kr./år ved 5.000 kr. selvrisiko.
Bagage/afbestilling: 500–10.000 kr. Sygdom i udlandet: op til 500.000 kr.
Typisk 50–200 kr./år. Mange rejseforsikringer har slet ingen selvrisiko.
Almindelige skader/sygdomme: 2.000–15.000 kr. Operation: 20.000–60.000 kr.
Typisk 100–400 kr./år afhængigt af dyreart og selskab.
Tyveri af elcykel: 8.000–30.000 kr. Almindelig cykel: 2.000–10.000 kr.
Selvrisiko typisk 500–1.500 kr. Særligt relevant ved elcykler, som er dyre at erstatte.
Typisk 50–200 kr./år afhængigt af cykelværdi og selvrisiko.
Speciallæge: 1.000–5.000 kr. Operation: 20.000–100.000 kr. Fysioterapi (forløb): 2.000–8.000 kr.
Selvrisiko typisk 0–2.000 kr. pr. behandling. Mange sundhedsforsikringer har ingen selvrisiko.
Typisk 100–300 kr./år ved valg af selvrisiko. Tjek din police.
Din udgift ved skaden
5.000kr.
Tjekforsikringer.dk er omtalt i nyheder
- Forfatter: Mikkel Christensen
- Opdateret: september 10, 2026
Fremragende
Baseret på +100 anmeldelser
Effektive og professionelle!
Jeg bruugte Tjekforsikringer, da jeg synes mine forsikringer var dyre. Der gik ikke lang tid før jeg modtog de første tilbud med priser.
Jacob Junker Jensen, 01. februar
Bedste sammenligning jeg har prøvet
Deres portal er nem at bruge og man kan hurtigt udfylde og få tilsendt tilbud. Det er mega smart og nemt at bruge.
Søren Falberg, 14. April
En god måde at få priser på
Vi har brugt tjekforsikringer til at finde en ny bilforsikring. Det tog 24 timer, så havde vi 3 tilbud, vi sparede ca. 2.000 kr. i måneden på at skifte.
Signe Jørgensen, 28. August
- TrustPilot: 4,8
- Unik garantiforsikring
- Perfekt til elbiler
- TrustPilot: 4.2
- Hurtig skadebehandling
- Konkurrencedygtige priser
- TrustPilot: 4.7
- Ingen binding
- God kundeservice
- TrustPilot: 4,4
- Døgnåben alarmcentral
- Godt ry blandt rejsende
- TrustPilot: 3.9
- Billig udbyder
- Fleksible løsninger
- TrustPilot: 3.2
- Høj kundetilfredshed
- Digitalt og nemt
Sådan fungere tjekforsikringer.dk
Vores rangering af forsikringselskaber er lavet ud fra priser, som bliver opdateret løbende. De fremhævede produkter kan være kommissionssats for at være med på siden. Vi har derudover fokus på anmeldelser, bæredygtighed og kundeservice. Vi dækker ikke det fulde overblik over alle forsikringselskaber.
Hvad betyder selvrisiko i en forsikring?
- Ingen erstatning fra selskabet: Hvis reparationsprisen er lavere end din selvrisiko, udbetaler forsikringsselskabet 0 kroner i erstatning.
- Du dækker regningen 100 % selv: Du skal selv afregne det fulde beløb direkte med håndværkeren, værkstedet eller butikken.
- Sagen lukkes uden konsekvens: Anmelder du alligevel skaden, vil selskabet blot registrere den og lukke sagen uden udbetaling.
- Din bonus påvirkes ikke: Da selskabet ikke udbetaler penge, risikerer du normalt ikke at stige i pris (anciennitetstap) på f.eks. bilforsikringen.
- Brug tjekforsikringer.dk til at tilpasse niveauet: Hvis din selvrisiko føles for høj i forhold til hverdagens skader, bør du sammenligne tilbud og selvrisikotrind på tværs af selskaber.
Hvis omkostningen ved at udbedre en skade er mindre end den selvrisiko, der står i din police, træder forsikringsdækningen i praksis slet ikke i kraft. Selvrisikoen fungerer som en nedre grænse for, hvornår selskabet begynder at åbne for kassen.
I den situation er der juridisk og økonomisk set tale om en bagatelskade, som falder helt uden for selskabets erstatningspligt. Hvis du for eksempel har en bilforsikring med en selvrisiko på 3.000 kroner, og du får en mindre ridse i lakken, som koster 1.200 kroner at få udbedret på et værksted, skal du selv betale de 1.200 kroner direkte til mekanikeren. Da beløbet overstiges af din egenbetalingsgrænse på 3.000 kroner, er der ingen penge at hente hos selskabet.
Hvis du alligevel vælger at oprette en skadesanmeldelse hos dit forsikringsselskab, vil sagsbehandleren blot konstatere, at udgiften ligger under din selvrisiko. Selskabet opretter og lukker derefter sagen i deres system med en afvisning af udbetaling. Der sker dog sjældent noget negativt ved, at selskabet registrerer dette, da en skade uden udbetaling normalt ikke påvirker din anciennitet eller gør din forsikring dyrere framover.
Tjekforsikringer.dk
Vi er en sammenligningsplatform indenfor forsikringer. Vi hjælper flere tusindevis af dansker månedligt med at spare penge på deres forsikringer.
Hvordan fungerer selvrisiko ved en skade?
Når du anmelder en skade, behøver du typisk ikke kende din selvrisiko på forhånd – forsikringsselskabet indhenter automatisk dine oplysninger og trækker selvrisikoen fra din erstatning. Hvis du har en selvrisiko på 3.000 kr., og skaden koster 10.000 kr., får du udbetalt 7.000 kr. – de første 3.000 kr. betaler du selv.
Hvis skaden er mindre end selvrisikoen, betaler du hele beløbet selv, og forsikringen dækker ingenting. Det giver derfor normalt ikke økonomisk mening at anmelde små skader, der ligger under eller tæt på din selvrisiko.
Selvrisikoen gælder ved hver enkelt skade, ikke som en samlet årlig egenbetaling. Får du to separate skader i løbet af året, skal du betale selvrisiko to gange – én gang per skade.
Ved totalskade fungerer selvrisikoen på samme måde: Hvis din bil vurderes til 100.000 kr. før skaden, og din selvrisiko er 5.000 kr., får du udbetalt 95.000 kr. i erstatning.
På bilforsikring sender selskabet typisk en regning på selvrisikoen, medmindre skaden afregnes direkte med værkstedet. Ved ansvarsskader (hvor du har påkørt en anden bil) afregnes skaden med modpartens forsikringsselskab, men du skal stadig betale din egen selvrisiko.
Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade – forsikringen dækker først, når skaden overstiger dette beløb.
Få hjælp til valg af forsikring
Vil du have et forsikringstilbud? Vælg en eller flere af de mest populære forsikringer herunder for at komme i gang.
- Bedste indboforsikring
- Indboforsikring pris
- Indboforsikring ung
- Indboforsikring studerende
- Bedste Elektronikforsikring
- Indboforsikring studerende
- Elektronikforsikring pris
- Tjekforsikring
- Elektronikforsikring
- Skiforsikring
- Jagtforsikring
- Fritidshusforsikring
- Delkasko forsikring
- Motorcykelforsikring
- Ejerlejligheds forsikring
- Lejlighedsforsikring
- Scooterforsikring
- Knallertforsikring
- Campingvognsforsikring
- Glasforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Droneforsikring
- Trailerforsikring
- Arbejdsskadeforsikring
- Cykelforsikring
- Bådforsikring
- Kaskoforsikring
- Ansvarsforsikring
- Tandforsikring
- Ejerskifteforsikring
- Hundeforsikring
- Indboforsikring
- Lønforsikring
- Sundhedsforsikring
- Livsforsikring
- Ulykkesforsikring
- Dyreforsikring
- Rejseforsikring
- Bilforsikring
- Børneulykkesforsikring
- Husforsikring
- Katteforsikring
- Billig fritidshusforsikring
- Billig livsforsikring
- Billig rejseforsikring
- Billig sundhedsforsikring
- Billigste bilforsikring
- Billig fritidshusforsikring
- Billigste husforsikring
- Billigste indboforsikring
- Billigste tandforsikring
- Billigste ulykkesforsikring
- Danmarks billigste forsikring
- Forsikring priser
- Elbilforsikring
- Veteranbilforsikring
- Begravelsesforsikring
- Hesteforsikring
- Årsrejseforsikring
- Kritisk sygdomsforsikring
- Personforsikring
- Fritidsulykkesforsikring
- Kørende maskiner
- Arbejdsskadeforsikring
- Erhvervsbilforsikring
- Erhvervsbygningsforsikring
- Erhvervs- og produktansvarsforsikring
- Løsøreforsikring
- Trailerforsikring
- Enkeltrejseforsikring
- Selvrisikoforsikring
- Familieforsikring
- Forsikring for selvstændige
- Erhvervsbilforsikringer
- Erhvervsbilforsikringer
- Ejerlejligheds forsikring
- Bygningskasko
- Billig forsikring til studerende
- Forsikringer til unge
- Forsikringspakker
- Forsikringsrådgivning
- Ordbog
- Produktansvarsforsikring
- Skift forsikring
- Trailerforsikringer
- Varigt mén
- Sygdomsforsikring
- Krydslivsforsikring
- Selvrisiko
- Begravelsesforsikring Danmark
- Begravelsesopsparing
- Begravelseshjaelp
- Pensionsforsikring
- Sundhedsforsikring pris
- Privat sundhedsforsikring pris
- Dansk sundhedssikring
- Sundhedssikring pris
- Bedste sundhedsforsikring
- Sundhedsforsikring Danmark
- Sundhedssikring
- Billigste Sundhedsforsikring
- Tjek forsikring
- Forsikringstjek
- Forsikring tjek bil
- Forsikringstjek online
- Gratis forsikringstjek
- Beregn Bilforsikring
- Bilforsikring pris
- Bilforsikring til unge
- Bedste bilforsikring
Besparelse i snit
2.574 kr.
Ud fra vores tal, har vi gennemsnitlig sparet vores brugere for 2.574 kr. årligt på forsikringer.
Hvorfor har forsikringsselskaber selvrisiko?
Forsikringsselskaber bruger selvrisiko af flere grunde:
- Holder forsikringsprisen nede
- Fordeler risikoen mellem dig og selskabet
- Begrænser mange små skadesanmeldelser
- Gør det muligt at vælge en højere eller lavere selvrisiko
- Sikrer, at forsikringen især beskytter mod større økonomiske tab
Selvrisiko betyder, at du selv betaler en del af udgiften, hvis du får en skade. Resten dækkes af forsikringsselskabet, hvis skaden er omfattet af forsikringen.
En af de vigtigste grunde til selvrisiko er, at den kan være med til at holde forsikringspræmien nede. Hvis du vælger en højere selvrisiko, påtager du dig selv en større del af risikoen, og forsikringsselskabet kan derfor ofte tilbyde en lavere pris.
Selvrisikoen er også med til at begrænse antallet af små skader. Hvis alle mindre skader blev dækket fuldt ud, ville det øge selskabernes omkostninger og dermed potentielt føre til højere forsikringspriser.
Eksempel: Har du en selvrisiko på 3.000 kr. og får en dækningsberettiget skade på 15.000 kr., betaler du som udgangspunkt selv 3.000 kr., mens forsikringsselskabet dækker de resterende 12.000 kr.
Når du vælger forsikring, bør du derfor overveje, hvor høj selvrisiko du har råd til at betale. En høj selvrisiko kan give en billigere forsikring, mens en lav selvrisiko giver større økonomisk sikkerhed, hvis du får en skade.
Hvordan påvirker selvrisiko prisen på min forsikring?
Selvrisikoen har direkte betydning for prisen på din forsikring. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver præmien – og omvendt. Det skyldes, at du overtager en større del af risikoen, hvilket gør forsikringen billigere for selskabet.
Start med at se på selvrisikoens størrelse. En høj selvrisiko kan reducere præmien betydeligt, men det betyder også, at du skal kunne betale et større beløb, hvis du får en skade. Har du en stram økonomi eller ingen opsparing, kan en lavere selvrisiko være mere realistisk, selvom præmien bliver højere.
Derefter bør du undersøge, hvor ofte du typisk har skader. Hvis du sjældent anmelder skader, kan en høj selvrisiko være økonomisk fordelagtig. Hvis du derimod har børn, dyr elektronik eller bor et sted med større risiko for skader, kan en lavere selvrisiko give mere tryghed og færre uventede udgifter.
Vær særligt opmærksom på undtagelser og særskilte dækninger. Nogle forsikringer – fx elektronik, cykler eller glas – kan have egen selvrisiko, som påvirker prisen uafhængigt af den generelle selvrisiko. Det betyder, at præmien kan ændre sig, selvom du ikke justerer hovedselvrisikoen.
Til sidst bør du sikre, at selvrisikoen passer til din økonomi. En god tommelfingerregel er, at selvrisikoen skal være et beløb, du kan betale samme dag uden at skulle låne eller tømme hele opsparingen. Det gør det lettere at håndtere en skade, uden at din økonomi bliver presset.
Hvad er forskellen på fast og procentuel selvrisiko?
Hvis omkostningen ved at udbedre en skade er mindre end den selvrisiko, der står i din police, træder forsikringsdækningen i praksis slet ikke i kraft. Selvrisikoen fungerer som en nedre grænse for, hvornår selskabet begynder at åbne for kassen.
I den situation er der juridisk og økonomisk set tale om en bagatelskade, som falder helt uden for selskabets erstatningspligt. Hvis du for eksempel har en bilforsikring med en selvrisiko på 3.000 kroner, og du får en mindre ridse i lakken, som koster 1.200 kroner at få udbedret på et værksted, skal du selv betale de 1.200 kroner direkte til mekanikeren. Da beløbet overstiges af din egenbetalingsgrænse på 3.000 kroner, er der ingen penge at hente hos selskabet.
Hvis du alligevel vælger at oprette en skadesanmeldelse hos dit forsikringsselskab, vil sagsbehandleren blot konstatere, at udgiften ligger under din selvrisiko. Selskabet opretter og lukker derefter sagen i deres system med en afvisning af udbetaling. Der sker dog sjældent noget negativt ved, at selskabet registrerer dette, da en skade uden udbetaling normalt ikke påvirker din anciennitet eller gør din forsikring dyrere framover.
For at undgå unødvendigt tidsforbrug kan det derfor altid godt betale sig at indhente et prisoverslag på skaden først, før du kontakter selskabet:
Hvis udgiften er lavere end selvrisikoen: Håndter regningen selv og undgå papirarbejde med selskabet.
Hvis udgiften er højere end selvrisikoen: Anmeld skaden til selskabet, betal din selvrisiko, og lad selskabet overtage den resterende regning.
Hvis du oplever, at din selvrisiko er sat så højt, at du gang på gang selv må betale for hverdagens uheld, kan det være et tegn på, at din police bør justeres. På tjekforsikringer.dk kan du uforpligtende sammenligne forsikringsselskaber, dækninger og selvrisikoniveauer på tværs af markedet, så du kan finde en balance, hvor du føler dig ordentligt dækket uden at betale overpris.
Kan selvrisikoen variere mellem forskellige typer skader?
Ja, selvrisikoen kan variere mellem forskellige typer skader – mange forsikringer har forskellige selvrisici afhængigt af skadens art.
- Ja, det er almindeligt med forskellige satser
- Bilforsikring: Lavere selvrisiko ved glasskader
- Husforsikring: Højere selvrisiko ved vandskader eller storm
- Indboforsikring: Særlige regler for cykeltyveri eller elektronik
- Ansvarsforsikring: Ofte ingen selvrisiko
På bilforsikring er der typisk en lavere selvrisiko ved glasskader (fx stenslag) end ved kaskoskader. Mange selskaber tilbyder endda “nul-selvrisiko” på visse skader som stenslag eller tyveri. Motoransvar har normalt ikke selvrisiko for private.samlino+1
På husforsikring kan selvrisikoen variere markant afhængigt af skadens type – fx kan stormskader have en anden selvrisiko end vandskader. Vandskader er den hyppigste skadestype og har ofte særlige selvrisikoregler: Brat opstået vandskade (fx et rør der sprænger) har typisk lavere selvrisiko, mens sivende lækage over tid ofte har højere selvrisiko eller ingen dækning.
På indboforsikring gælder typisk en fast selvrisiko pr. skade, men nogle selskaber har særlige regler for fx cykeltyveri eller elektronik. Cykeltyveri kan have en procentuel selvrisiko (fx 10% af cyklens værdi, min. 1.000 kr.), mens elektronik/glas kan have en fast selvrisiko på 1.000–2.500 kr.
På ansvarsforsikring er der normalt ikke selvrisiko, da samfundshensynet er, at offeret skal få erstatning hurtigt.
Nogle forsikringer har tillægsdækninger, hvor du kan få nedsat eller helt fjernet selvrisikoen på bestemte skader. Det er derfor vigtigt at tjekke dine vilkår, da selvrisikoen kan variere alt efter forsikringstype og skadens art.
Ja – selvrisikoen kan variere mellem forskellige skadetyper. Tjek dine vilkår, da mange policer har forskellige satser for fx glasskader, vandskader, tyveri og ansvar.
Beregn din selvrisiko
Brug vores selvrisiko-beregner til hurtigt at se, hvor meget du selv skal betale ved en skade. Indtast skadens størrelse og din selvrisiko for at få et enkelt overblik over din samlede udgift.
Beregn samtidig, om en højere selvrisiko kan betale sig i forhold til den månedlige eller årlige pris på din forsikring. Du kan bruge beregneren til blandt andet bil-, indbo-, hus-, rejse-, dyre-, cykel– drone– og sundhedsforsikring.
Selvrisiko-beregner
Beregn hvad din selvrisiko betyder for din samlede udgift ved en skade — og hvornår det kan betale sig at vælge en højere selvrisiko.
En bulet skærm koster typisk 5.000–15.000 kr., større ulykker 50.000–150.000 kr.
Typisk 300–800 kr./år ved 5.000 kr. selvrisiko vs. ingen selvrisiko.
Indbrud: 5.000–30.000 kr. Vandskade: 10.000–50.000 kr.
Typisk 100–300 kr./år ved 2.000 kr. selvrisiko.
Storm: 10.000–100.000 kr. Brand: 100.000–500.000 kr. Rørskade: 20.000–80.000 kr.
Typisk 200–600 kr./år ved 5.000 kr. selvrisiko.
Bagage/afbestilling: 500–10.000 kr. Sygdom i udlandet: op til 500.000 kr.
Typisk 50–200 kr./år. Mange rejseforsikringer har slet ingen selvrisiko.
Almindelige skader/sygdomme: 2.000–15.000 kr. Operation: 20.000–60.000 kr.
Typisk 100–400 kr./år afhængigt af dyreart og selskab.
Tyveri af elcykel: 8.000–30.000 kr. Almindelig cykel: 2.000–10.000 kr.
Selvrisiko typisk 500–1.500 kr. Særligt relevant ved elcykler, som er dyre at erstatte.
Typisk 50–200 kr./år afhængigt af cykelværdi og selvrisiko.
Speciallæge: 1.000–5.000 kr. Operation: 20.000–100.000 kr. Fysioterapi (forløb): 2.000–8.000 kr.
Selvrisiko typisk 0–2.000 kr. pr. behandling. Mange sundhedsforsikringer har ingen selvrisiko.
Typisk 100–300 kr./år ved valg af selvrisiko. Tjek din police.
Din udgift ved skaden
5.000kr.
Hvordan vælger man den rette selvrisiko?
En høj selvrisiko betyder typisk, at du betaler mindre for forsikringen, mens en lav selvrisiko giver en højere forsikringspris. Derfor handler det om at finde en balance mellem den løbende pris og det beløb, du selv skal betale, hvis uheldet er ude.
Har du en god økonomisk buffer, kan en højere selvrisiko være en fordel. Du kan ofte opnå en lavere forsikringspræmie, samtidig med at forsikringen stadig beskytter dig mod de større økonomiske tab.
Hvis du derimod har en begrænset opsparing, kan en lavere selvrisiko være mere hensigtsmæssig. Selvom forsikringen koster mere, reducerer du det beløb, du pludselig skal finde, hvis du får en skade.
Det kan også være relevant at vælge forskellige selvrisici på forskellige forsikringer. Eksempelvis kan du være villig til at have en højere selvrisiko på hus- eller bilforsikringen, hvor skader ofte kan være større, mens du foretrækker en lavere selvrisiko på andre forsikringer.
Det vigtigste er, at du vælger en selvrisiko, som passer til din økonomi. En billig forsikring er ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis selvrisikoen er så høj, at du har svært ved at betale den, når du får brug for forsikringen.
Hvad sker der, hvis skaden er mindre end selvrisikoen?
- Selvrisikoens størrelse
- Hvordan skader vurderes
- Hvad forsikringen dækker
- Undtagelser og begrænsninger
- Om der findes særskilte dækninger uden selvrisiko
- Dokumentationskrav
- Betingelser for udbetaling
Hvis en skade er mindre end selvrisikoen, får du ingen erstatning fra forsikringsselskabet. Det betyder, at du selv betaler hele beløbet, uanset hvor lille skaden er. Selvrisikoen fungerer som en økonomisk grænse, der afgør, hvornår forsikringen træder i kraft.
Start med at se på selvrisikoens størrelse. Hvis du fx har en selvrisiko på 2.500 kr., og skaden er vurderet til 1.800 kr., dækker forsikringen ikke noget. Du betaler hele beløbet selv, og skaden registreres normalt ikke som en forsikringssag.
Derefter bør du undersøge, om der findes dækninger uden selvrisiko. Nogle forsikringer – fx visse rejse– eller elektronikdækninger – kan have områder, hvor der ikke er selvrisiko. I sådanne tilfælde kan små skader være dækket, selvom de ligger under den generelle selvrisiko.
Vær særligt opmærksom på undtagelserne. Hvis skaden skyldes forhold, som ikke er dækket af forsikringen, får du heller ingen erstatning – uanset om skaden er større eller mindre end selvrisikoen.
Til sidst bør du vurdere, om selvrisikoen passer til din økonomi. Hvis du ofte oplever småskader, kan en lavere selvrisiko være en fordel, så du ikke selv skal betale for alle mindre hændelser. Omvendt kan en høj selvrisiko give en lavere præmie, hvis du sjældent har skader.
Kan man ændre sin selvrisiko efter policen er oprettet?
Hvis omkostningen ved at udbedre en skade er mindre end den selvrisiko, der står i din police, træder forsikringsdækningen i praksis slet ikke i kraft. Selvrisikoen fungerer som en nedre grænse for, hvornår selskabet begynder at åbne for kassen.
I den situation er der juridisk og økonomisk set tale om en bagatelskade, som falder helt uden for selskabets erstatningspligt. Hvis du for eksempel har en bilforsikring med en selvrisiko på 3.000 kroner, og du får en mindre ridse i lakken, som koster 1.200 kroner at få udbedret på et værksted, skal du selv betale de 1.200 kroner direkte til mekanikeren. Da beløbet overstiges af din egenbetalingsgrænse på 3.000 kroner, er der ingen penge at hente hos selskabet.
Hvis du alligevel vælger at oprette en skadesanmeldelse hos dit forsikringsselskab, vil sagsbehandleren blot konstatere, at udgiften ligger under din selvrisiko. Selskabet opretter og lukker derefter sagen i deres system med en afvisning af udbetaling. Der sker dog sjældent noget negativt ved, at selskabet registrerer dette, da en skade uden udbetaling normalt ikke påvirker din anciennitet eller gør din forsikring dyrere framover.
For at undgå unødvendigt tidsforbrug kan det derfor altid godt betale sig at indhente et prisoverslag på skaden først, før du kontakter selskabet:
- Hvis udgiften er lavere end selvrisikoen: Håndter regningen selv og undgå papirarbejde med selskabet.
- Hvis udgiften er højere end selvrisikoen: Anmeld skaden til selskabet, betal din selvrisiko, og lad selskabet overtage den resterende regning.
Hvordan påvirker høj selvrisiko min økonomiske risiko ved skader?
Når du vælger en høj selvrisiko, påtager du dig en større del af den økonomiske risiko. Hvis din selvrisiko er 5.000 kr., og du får en skade på 10.000 kr., betaler du de første 5.000 kr. selv, og forsikringen dækker resten. Får du flere skader på et år, skal du betale selvrisiko hver gang – det kan hurtigt blive dyrt.
En høj selvrisiko giver lavere præmie, fordi forsikringsselskabet udbetaler mindre ved skade, og du dermed mindsker deres udbetalingsforpligtelse. Det kan være en god strategi, hvis du sjældent anmelder skader, har en solid opsparing til at absorbere egenbetalingen, og primært ønsker forsikringen som beskyttelse mod store katastrofeskader.
Eksempel: Hvis du har en selvrisiko på 2.000 kr. og får stjålet en taske til 2.100 kr., skal du selv dække de første 2.000 kr. – forsikringen udbetaler kun 100 kr. Ved en højere selvrisiko på 5.000 kr. ville du i dette tilfælde få ingenting udbetalt og skulle betale hele skaden selv.
En høj selvrisiko er fordelagtig, hvis du har en økonomisk buffer til uforudsete udgifter, er erfaren bilist med få tidligere skader, og vil minimere faste forsikringsudgifter. Har du svært ved at betale et større beløb ved pludselige skader, er en lavere selvrisiko bedre – også selvom præmien er højere.
Høj selvrisiko = lavere præmie, men større økonomisk risiko ved skade. Vælg den højeste selvrisiko, du kan betale med kort varsel uden at vælte din økonomi.
Er der særlige regler for selvrisiko ved bilforsikring, indbo eller rejse?
Ja, selvrisikoen kan fungere forskelligt afhængigt af forsikringstypen:
- Bilforsikring: Selvrisikoen kan variere efter skadetype
- Indboforsikring: Der gælder typisk en fast selvrisiko
- Rejseforsikring: Selvrisikoen afhænger ofte af den konkrete dækning
- Nogle skader kan være uden selvrisiko
- Vilkårene varierer mellem forsikringsselskaber
Ved bilforsikring kan der være forskellige selvrisici afhængigt af, hvilken skade du får. Eksempelvis kan der gælde én selvrisiko ved en kaskoskade og en anden ved glasskade eller tyveri. Nogle tilvalgsdækninger kan også være uden selvrisiko.
Ved indboforsikring vil der ofte være en fast selvrisiko, som gælder for de fleste dækkede skader. Der kan dog være særlige regler for bestemte typer skader eller værdigenstande, så det er vigtigt at læse policen.
På en rejseforsikring kan selvrisikoen afhænge af, hvilken situation der er tale om. Eksempelvis kan der være forskellige vilkår for bagage, sygdom, afbestilling eller andre typer skader. Nogle rejseforsikringer kan også tilbyde dækninger uden selvrisiko.
Det er derfor ikke nok kun at se på den generelle selvrisiko i din forsikringspolice. Du bør undersøge, om der gælder særlige selvrisici for de enkelte dækninger, så du ved, hvor meget du selv skal betale, hvis du får brug for forsikringen.
Hvordan beregner forsikringsselskabet min selvrisiko ved en skade?
Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, når du får en skade. Forsikringsselskabet beregner den ud fra de beløb og regler, der står i policen – og metoden afhænger af både skadens type og forsikringens opbygning.
Start med at se på den generelle selvrisiko. Det er det faste beløb, der gælder for de fleste skader. Hvis skaden overstiger selvrisikoen, trækker selskabet beløbet fra erstatningen. Er skaden mindre end selvrisikoen, får du ingen udbetaling.
Derefter bør du undersøge, om der findes særskilte selvrisici. Mange forsikringer har egne beløb for fx elektronik, cykler, glas, vandskader eller bilskader. Hvis skaden falder under en dækning med egen selvrisiko, bruger selskabet det beløb i stedet for den generelle selvrisiko.
Forsikringsselskabet vurderer også skadens omfang. Ved større skader kan der være regler om procentuel selvrisiko, hvor du betaler en procentdel af skaden i stedet for et fast beløb. Det ses især ved bilskader, rejseforsikringer og enkelte specialdækninger.
Vær særligt opmærksom på undtagelserne. Hvis skaden skyldes forhold, der ikke er dækket – fx grov uagtsomhed eller manglende sikring – kan selskabet kræve en højere selvrisiko eller helt afvise erstatning.
Til sidst bør du sikre, at du har styr på dokumentationen. Selskabet beregner selvrisikoen ud fra den endelige skadeopgørelse, så kvitteringer, billeder og vurderinger kan påvirke både erstatningen og den måde selvrisikoen anvendes på.
Hvad betyder det, hvis der er flere selvrisici på samme police?
Når du kigger din forsikringspolice igennem, vil du ofte opdage, at der figurerer mere end én selvrisiko. Det betyder ganske enkelt, at forsikringsselskabet differentierer din egenbetaling alt efter, hvilken konkret type skade der er tale om, selvom alt er samlet under den samme overordnede police.
Mange udbydere opstiller en såkaldt “grundselvrisiko” på f.eks. 1.500 kroner, som gælder for standarduheld (som et almindeligt indbrud eller en mindre vandskade fra et rør). Men i samme police vil der ofte være tilknyttet særlige selvrisici på udvalgte områder, hvor selskabet vurderer, at risikoen for skader eller svindel er ekstra høj:
- Særlige genstande: Det er meget udbredt, at tyveri af dyre elcykler, racercykler eller smykker har en særskilt højere selvrisiko (f.eks. 3.000 kr. eller 10 % af cyklens værdi) end resten af indboet.
- Vejrskader: Ved stormflod, skybrud eller kælderoversvømmelse på en husforsikring ses det ofte, at selvrisikoen er skruet markant op i forhold til en standard bygningsskade.
- Ungdomsselvrisiko på bilforsikring: Hvis din bil har en standard selvrisiko på 3.000 kroner, men en fører under 26 år laver en skade, lægger mange selskaber en ekstra forhøjet selvrisiko oveni.
En af de største fældertyper ved at have flere selvrisici på samme police opstår, hvis ét og samme uheld udløser skader på tværs af forskellige dækningskategorier. Hvis dit hus rammes af et voldsomt skybrud, som både ødelægger selve bygningen og dertil ødelægger dit indbo i kælderen, kan du risikere, at selskabet opkræver både selvrisikoen for bygningsskaden og selvrisikoen for indboskaden.
Det er derfor helt afgørende, at du ikke kun lader dig blænde af det tal, der står på forsiden af policen, men kigger på, hvordan selvrisikoen fordeler sig på de enkelte underpunkter.
Hvordan dokumenterer man en skade korrekt for at undgå ekstra selvrisiko?
For at dokumentere en skade korrekt og undgå ekstra selvrisiko eller afvist erstatning, skal du indsamle fyldestgørende beviser, før du rydder op eller reparerer. God dokumentation gør sagsbehandlingen hurtigere og mindsker risikoen for, at forsikringsselskabet kræver yderligere oplysninger, som kan forsinke udbetalingen.thors-skadeservice+2
- Tag billeder og video straks – før oprydning
- Fotografér fra flere vinkler (oversigt, mellem, detalje)
- Gem kvitteringer, fakturaer og bankudtog
- Anmeld skaden hurtigt til forsikringsselskabet
- Få politirapport ved tyveri, indbrud eller hærværk
- Notér dato, tidspunkt og hændelsesforløb
- Gem beskadigede genstande, hvis muligt
Tag billeder og video med det samme, mens skaden er frisk, og før du flytter, tørrer eller rydder op. Fotografiér fra flere vinkler: først et overbliksbillede, der viser skaden i sammenhæng (fx hele væggen med vandskade), derefter mellem afstand (skadeområdet) og til sidst nærbilleder af detaljer som revner, misfarvning eller vandlinjer. Brug gerne dagslys og sørg for, at skaden er tydelig.thors-skadeservice+4
Gem al dokumentation: kvitteringer, regninger, købekontrakter eller vurderinger fra fagfolk (fx guldsmed ved smykker). Hvis kvitteringer mangler, kan bankudtog ofte sandsynliggøre købet. For elektronik og værdifuldt udstyr bør du have serienumre og garantibeviser klar.topdanmark+3
Anmeld skaden hurtigt til dit forsikringsselskab – mange har frister for, hvor hurtigt du skal melde skade. Ved tyveri, indbrud eller hærværk skal du altid lave en politianmeldelse og gemme sagsnummeret.thors-skadeservice+3
Lav en kort log over, hvad der skete: dato og cirka tidspunkt for skaden, hvad du opdagede først, og hvilke akutte tiltag du gjorde (fx slukkede vandet, ringede til håndværker). Opret en mappe med skadens dato og adresse, og gem billeder, video, kvitteringer, håndværker-fakturaer og korrespondance samlet.thors-skadeservice+1
Ved bilskade: Tag billeder af både din egen bil og eventuelle andre involverede køretøjer, nummerplader, vejforhold, skilte og ulykkesstedet. Notér modpartens oplysninger (navn, adresse, telefon, forsikringsselskab) og eventuelle vidners kontaktoplysninger.bilguides+2
Undgå fejl: Ryd ikke op før fotografering, slet ikke billeder, og bevar originale filer (eksportér HEIC til JPG, hvis nødvendigt). Gem beskadigede genstande, hvis det er muligt, da forsikringsselskabet kan ønske at se dem.thors-skadeservice+2
God dokumentation = hurtigere sagsbehandling og mindre risiko for ekstra selvrisiko eller afvist erstatning.
Kan man have både selvrisiko og undtagelser på samme dækning?
Hvis en skade er dækket, kan selvrisikoen betyde, at du selv skal betale en del af udgiften. Har du eksempelvis en selvrisiko på 2.000 kr. og får en dækningsberettiget skade på 10.000 kr., vil du som udgangspunkt selv betale 2.000 kr.
Hvis skaden derimod er undtaget fra forsikringen, får du normalt ingen erstatning, uanset hvor lav din selvrisiko er. En undtagelse betyder nemlig, at den pågældende situation ikke er omfattet af forsikringsdækningen.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem de to. Selvrisiko handler om, hvor meget du selv betaler af en dækket skade, mens undtagelser handler om, hvilke skader forsikringen ikke dækker.
Når du sammenligner eksempelvis bilforsikring, indboforsikring eller rejseforsikring, bør du derfor både undersøge selvrisikoen og læse undtagelserne i forsikringsvilkårene. En lav selvrisiko er ikke nødvendigvis en fordel, hvis den konkrete skade slet ikke er dækket.
Hvordan påvirker selvrisiko min erstatning ved totalskade?
Ved en totalskade får du typisk udbetalt genstandens værdi eller forsikringssum – men selvrisikoen bliver stadig trukket fra. Det betyder, at selvrisikoen direkte reducerer det beløb, du får udbetalt, uanset hvor stor skaden er.
Start med at se på selvrisikoens størrelse. Hvis din bil, cykel eller elektronik vurderes som totalskadet, beregner selskabet først erstatningen ud fra værdien eller forsikringssummen. Derefter trækker de selvrisikoen fra det endelige beløb. Har du fx en erstatning på 20.000 kr. og en selvrisiko på 3.000 kr., får du 17.000 kr. udbetalt.
Derefter bør du undersøge, om der findes særskilte selvrisici. Nogle dækninger – fx elektronik, cykler, glas eller bilens kasko – kan have egen selvrisiko, som gælder ved totalskade. Det betyder, at selvrisikoen kan være højere eller lavere end den generelle selvrisiko i policen.
Vær særligt opmærksom på undtagelserne. Hvis totalskaden skyldes forhold, der ikke er dækket – fx grov uagtsomhed, manglende sikring eller undtagne hændelser – kan selskabet kræve en højere selvrisiko eller helt afvise erstatning. Det kan få stor betydning ved dyre genstande.
Til sidst bør du sikre, at selvrisikoen passer til din økonomi. Ved totalskader er beløbene ofte store, og derfor kan en høj selvrisiko være en økonomisk belastning. Hvis du vil undgå store fradrag ved totalskade, kan det være en fordel at vælge en lavere selvrisiko eller en særskilt dækning uden selvrisiko.
Hvad er typiske fejl, folk begår, når de vælger selvrisiko?
- For lav selvrisiko af vane: Mange betaler alt for meget i fast pris, fordi de frygter en sjælden regning.
- For høj selvrisiko uden buffer: Nogle vælger den billigste police uden at have kontanterne klar til skaden.
- Overseelse af special-selvrisici: Man glemmer, at cykler, elektronik eller skybrud ofte har en højere særskilt sats.
- Glemmer tillæg for unge førere: Det kommer som et chok, at det koster ekstra selvrisiko, hvis unge under 26 år lener bilen.
- Brug tjekforsikringer.dk til et pristjek: Du bør sammenligne både priser og vilkår på tværs af selskaber for at undgå fælderne.
Valget af selvrisiko er et af de steder, hvor flest betaler for meget eller fanges i ubehagelige overraskelser.
Den hyppigste fejl er at vælge en meget lav selvrisiko ud fra en tryghedsfølelse. Hvis du betaler 1.500 kr. ekstra om året for en lav selvrisiko, men kun har en skade hvert 10. år, har du reelt smidt 15.000 kr. ud ad vinduet.
Omvendt vælger andre den absolut højeste selvrisiko for at spare her og nu på præmien. Hvis der ikke står en tilsvarende opsparing klar på kontoen, står man i en svær situation, når skaden sker og regningen skal betales.
Derudover overser mange policens fine skrift. En standard selvrisiko gælder sjældent overalt; særligt udsatte områder som cykeltyveri, elektronik eller vejrskader har ofte en højere særskilt egenbetaling.
Hvordan påvirker inflation og prisstigninger min selvrisiko over tid?
Mange forsikringsselskaber regulerer selvrisikoen hvert år ud fra et prisindeks (fx Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor). Hvis inflationen er høj, stiger selvrisikoen mere – fx kan en selvrisiko på 3.000 kr. stige til 3.150 kr. eller 3.300 kr. over et par år.tryg+1
Samtidig gør inflation og stigende materialepriser det dyrere at udbedre skader – reservedele, håndværkerydelser og byggematerialer koster mere. Det kan betyde, at du reelt kommer til at betale en større andel af skaden selv, selvom selvrisikoen kun er steget lidt, fordi de samlede reparationsomkostninger er steget mere.
Nogle selskaber indeksregulerer ikke selvrisikoen, men regulerer i stedet forsikringssummer og præmier for at følge prisudviklingen. Det er derfor vigtigt at tjekke dine vilkår, da praksis varierer mellem selskaber.
Eksempel: Hvis du har en selvrisiko på 5.000 kr., og inflationen er 5% om året, kan din selvrisiko stige til ca. 5.250 kr. efter et år og 5.500 kr. efter to år. Samtidig kan en skade, der tidligere kostede 20.000 kr. at reparere, nu koste 25.000 kr. – din egenbetaling (selvrisiko) udgør dermed en større andel af den samlede regning
For at modvirke effekten kan du overveje at hæve din selvrisiko yderligere, hvis du har en solid økonomisk buffer – det sænker præmien og kan kompensere for inflationens effekt. Samtidig bør du løbende tjekke, om dine forsikringssummer følger med prisudviklingen, så du ikke bliver underforsikret.eba.europa+2
Inflation får typisk selvrisikoen til at stige lidt hvert år – tjek dine vilkår, da nogle selskaber indeksregulerer, mens andre ikke gør.
Kan man få rabat ved at vælge en højere selvrisiko?
Ja, en højere selvrisiko kan ofte give en lavere forsikringspris. Det betyder blandt andet:
- Lavere årlig eller månedlig forsikringspris
- Større egenbetaling ved en skade
- Mulighed for at tilpasse forsikringen til din økonomi
- Besparelsen varierer fra selskab til selskab
- Du bør sammenligne besparelsen med den ekstra risiko
Når du vælger en højere selvrisiko, påtager du dig selv en større del af den økonomiske risiko. Til gengæld vil forsikringsselskabet ofte kunne tilbyde en lavere forsikringspræmie, fordi selskabets udgift ved en eventuel skade bliver mindre.
Eksempelvis kan du vælge en selvrisiko på 1.500 kr. frem for 5.000 kr. og dermed betale mere for forsikringen. Omvendt kan en selvrisiko på 5.000 kr. give en lavere pris, men du skal kunne betale de 5.000 kr. selv, hvis du får en dækningsberettiget skade.
Det er ikke nødvendigvis den højeste selvrisiko, der giver den bedste økonomi. Hvis prisforskellen mellem en lav og høj selvrisiko er lille, kan det være værd at vælge den lavere selvrisiko. Omvendt kan en højere selvrisiko være attraktiv, hvis du har en god opsparing og sjældent anmelder skader.
Når du sammenligner forsikringer, bør du derfor se på både forsikringsprisen og selvrisikoen. Det giver et mere retvisende billede af, hvad forsikringen reelt kommer til at koste dig.
Relaterede blogindlæg om selvrisiko
Derfor kan det være en fordel at dykke videre ned i emner, der supplerer det, du lige har læst. Her kan du fx få mere indsigt i, hvordan du vælger den rigtige dækning, hvordan du undgår unødige udgifter, og hvordan du sikrer dig mod de mest almindelige faldgruber. Mange oplever, at selv små justeringer i deres valg kan gøre en stor forskel – både økonomisk og praktisk.
Hvis du gerne vil sammenligne priser eller få et bedre overblik over dine muligheder, kan det også være en hjælp at bruge TjekForsikring, hvor du hurtigt kan se forskelle i dækning, pris og vilkår på tværs af selskaber. Det giver dig et stærkere grundlag for at træffe beslutninger, der passer til netop din situation.
Uanset om du vil optimere din økonomi, sikre dig bedre mod uforudsete hændelser eller blot blive klogere på dine muligheder, finder du her på siden flere artikler, der bygger videre på samme tema. De hjælper dig med at få et endnu mere nuanceret overblik – og giver dig konkrete råd, du kan bruge med det samme.
Nedenfor har vi samlet relevante blogindlæg, der guider dig videre og giver dig endnu mere viden om emnet.
Modtag 3 tilbud på forsikring
Kilder og Ressourcer
Objektiv information og vejledning om forsikringer, dækning, regler og forskellige forsikringstyper. Forsikringsoplysningen.dk
Uvildige tests, guides og råd om forsikringer, priser, dækning og valg af forsikringsselskab. Forbrugerrådet Tænk
Officiel information om regler, tilsyn og forbrugerforhold inden for forsikring og pension. Finanstilsynet.dk
Brancheorganisation for danske forsikrings- og pensionsselskaber med information og statistik om forsikring og pension. Forsikring & Pension
Information om klager over forsikringsselskaber og afgørelser i forsikringssager. Ankenævnet for Forsikring
Ofte stillede
spørgsmål
De mest stillede spørgsmål om os og forsikringer
Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade, før forsikringsselskabet dækker resten. Hvis skaden koster 15.000 kr., og din selvrisiko er 3.000 kr., får du 12.000 kr. udbetalt. Beløbet står altid i policen.
Selvrisikoen er med til at holde prisen på forsikringen nede. Når du selv betaler en del af skaden, undgår selskabet mange småskader, og du får en lavere præmie. Det er en måde at dele risikoen mellem dig og selskabet.
Høj selvrisiko = lavere præmie.
Lav selvrisiko = højere præmie.
Det handler om, hvor meget du selv vil betale, hvis uheldet er ude. En høj selvrisiko kan være økonomisk smart, hvis du sjældent har skader.
- Fast selvrisiko: Et fast beløb, fx 2.500 kr.
Procentuel selvrisiko: Du betaler en procentdel af skaden, fx 10 %.
- Procentuel selvrisiko bruges ofte ved erhvervsforsikringer eller særlige risici, hvor skaderne kan variere meget i størrelse.
Hvis skaden er mindre end selvrisikoen, får du ingen erstatning. Har du fx en selvrisiko på 2.500 kr., og skaden koster 1.800 kr., skal du selv betale hele beløbet. Derfor er det vigtigt at vælge en selvrisiko, der passer til din økonomi.
Ja. Mange policer har flere selvrisici – fx én for elektronik, én for glas/sten og én for ansvar. Derfor kan du have forskellige egenbetalinger afhængigt af skadens type.
Den rette selvrisiko afhænger af din økonomi og dit risikoniveau. Har du råd til at betale en større del af en skade selv, kan du vælge en høj selvrisiko og få en lavere præmie. Hvis du vil undgå store uforudsete udgifter, bør du vælge en lav selvrisiko.
Ja. Du kan normalt ændre selvrisikoen ved at kontakte dit forsikringsselskab. En ændring kan påvirke prisen med det samme, og nogle selskaber kræver, at policen opdateres ved næste fornyelse.
