Selvrisikoforsikring Priser - Find de bedste selvrisikoforsikringer i 2026

Vi indsamler priser fra over 25 forsikringsselskaber, så du sikre dig at få den bedste pris på netop din forsikring. Vi udvælger de 3 bedste tilbud og sender til dig.

Indhent tilbud på selvrisikoforsikring

Tjekforsikringer.dk er omtalt i nyheder

Hvad er en selvrisikoforsikring, og hvorfor vælger mange danskere den?

En selvrisikoforsikring er i sin essens en måde at skabe økonomisk tryghed i hverdagen. Når en skade opstår, og du normalt selv skal betale de første tusind eller flere kroner, træder denne forsikring ind og dækker hele eller dele af din selvrisiko. Det betyder, at du undgår de store, pludselige udgifter, som ellers kan ramme hårdt – især hvis du har bil, børn, bolig eller rejser ofte.

Mange danskere vælger den, fordi den giver en mere stabil privatøkonomi. I stedet for at risikere en regning på 5.000 eller 7.000 kr., betaler du en lille, fast præmie hver måned. Det gør det langt lettere at budgettere, og det fjerner den usikkerhed, der følger med høje selvrisici. Det er også en løsning, der passer godt til familier, hvor småskader kan ske ofte, og hvor man gerne vil undgå at “straffe” sig selv økonomisk hver gang noget går galt.

Forsikringen er også blevet populær, fordi mange selskaber de seneste år har hævet selvrisikoen for at holde præmierne nede. Det betyder, at flere står med en markant større egenbetaling, hvis uheldet er ude. Her fungerer selvrisikoforsikringen som en slags “økonomisk stødpude”, der gør hverdagen mere forudsigelig.

I praksis er den enkel at bruge. Du betaler selvrisikoen til dit forsikringsselskab, sender dokumentationen videre, og selvrisikoforsikringen refunderer beløbet direkte til dig. Det gør den til en fleksibel løsning, der kan tilpasses både bil, bolig og rejse – og som i mange tilfælde er billigere end at købe en lavere selvrisiko direkte på hovedforsikringen.

Få hjælp til valg af forsikring

Vil du have et forsikringstilbud? Vælg en eller flere af de mest populære forsikringer herunder for at komme i gang.

Besparelse i snit

2.574 kr.

Ud fra vores tal, har vi gennemsnitlig sparet vores brugere for 2.574 kr. årligt på forsikringer.

Tjekforsikringer.dk

Vi er en sammenligningsplatform indenfor forsikringer. Vi hjælper flere tusindevis af dansker månedligt med at spare penge på deres forsikringer.

93
Bedømmelse

Sådan fungere tjekforsikringer.dk

Vores rangering af forsikringselskaber er lavet ud fra priser, som bliver opdateret løbende. De fremhævede produkter kan være kommissionssats for at være med på siden. Vi har derudover fokus på anmeldelser, bæredygtighed og kundeservice. Vi dækker ikke det fulde overblik over alle forsikringselskaber.

Se også:

Hvad koster en selvrisikoforsikring?

Prisen på en selvrisikoforsikring ligger typisk et sted mellem 20 og 150 kroner, alt efter om den dækker bil, bolig, rejse eller billeje. Det betyder, at du for en relativt lille månedlig udgift kan slippe for en selvrisiko, der ofte ligger på 3.000–10.000 kroner. Det er netop derfor mange oplever, at forsikringen giver en god balance mellem pris og tryghed.

For biler ligger prisen som regel i området 30–80 kroner om måneden, hvilket gør den til en af de billigste måder at reducere risikoen for en stor engangsudgift. På bolig‑ og indboforsikringer er prisen endnu lavere – ofte 20–40 kroner om måneden – fordi skadesrisikoen er mere stabil. Ved billeje er billedet anderledes: her betaler du typisk 50–150 kroner pr. dag, fordi risikoen er højere, og selvrisikoen ofte er markant større end i Danmark.

Det, der især påvirker prisen, er hvor høj en selvrisiko du ønsker dækket, og hvilken type forsikring den knytter sig til. En høj selvrisiko på en bilforsikring kræver en større dækning, og derfor bliver præmien naturligt højere. Omvendt kan en lav selvrisiko på indbo dækkes for få kroner om måneden. Forsikringsselskaberne vurderer også risikoen ud fra din profil: unge bilister, børnefamilier og personer, der kører meget, betaler ofte lidt mere, fordi sandsynligheden for skader er højere.

Er du træt af høje regninger på forsikringer? Find de bedste priser her.

Hvordan fungerer en selvrisikoforsikring i praksis, når du får en skade?

Anmeld skaden til dit forsikringsselskab – processen starter helt normalt

Betal din selvrisiko – forsikringsselskabet trækker beløbet fra erstatningen

Send dokumentation til selvrisikoforsikringen – skadeopgørelse, kvittering, evt. billeder

Få refusion af selvrisikoen – pengene udbetales direkte til dig

Din reelle selvrisiko ender på 0 kr. – hvis dækningen matcher din faktiske selvrisiko

Når du får en skade, starter du altid med at anmelde den til dit almindelige forsikringsselskab. De vurderer skaden, godkender den og trækker din selvrisiko fra erstatningen, præcis som de plejer. Det er først herefter, at selvrisikoforsikringen kommer i spil.

Du sender dokumentationen videre – typisk skadeopgørelsen og kvitteringen for den selvrisiko, du har betalt. Når selskabet har gennemgået materialet, udbetaler de beløbet direkte til dig. Det betyder, at du i praksis får hele eller dele af din selvrisiko tilbage, og dermed undgår den store engangsudgift, der ellers ville ramme din privatøkonomi.

Det hele fungerer som en økonomisk buffer: du betaler selvrisikoen, men får den refunderet bagefter. For mange er det en enorm lettelse, fordi en skade ikke længere betyder en uventet regning på flere tusinde kroner. Det gør hverdagen mere forudsigelig – især hvis du har bil, børn, rejser ofte eller har en høj selvrisiko på din forsikring.

Hvilke typer forsikringer kan du tilkøbe en selvrisikoforsikring til?

Du kan tilkøbe en selvrisikoforsikring til de fleste forsikringer, hvor du normalt selv skal betale en del af skaden. Det gælder især områder, hvor selvrisikoen er høj, eller hvor risikoen for småskader er stor.

Den mest almindelige er bilforsikring. Her dækker selvrisikoforsikringen din egenbetaling ved kaskoskader – fx parkeringsskader, buler, glasskader eller påkørsler. Mange vælger den, fordi bilskader hurtigt bliver dyre, og selvrisikoen ofte ligger på 3.000–7.000 kr.

Du kan også tilkøbe den til indbo‑ og boligforsikring. Her dækker den typisk selvrisikoen ved skader som vandskader, tyveri, elektronikskader eller uheld i hjemmet. Det er en populær løsning for børnefamilier, hvor små uheld kan ske ofte.

På rejser er den særligt relevant ved billeje. Udlejningsselskaber opererer ofte med meget høje selvrisici, og derfor vælger mange at købe en selvrisikoforsikring, der dækker skader på lejebilen – fx ridser, stenslag eller parkeringsskader. Det kan spare dig for flere tusinde kroner på en enkelt ferie.

Virksomheder bruger den også til erhvervs‑ og firmabiler. Her kan selvrisikoen være ekstra høj, og medarbejdere kan være forpligtet til selv at betale en del af skaden. En selvrisikoforsikring fjerner den risiko og gør det lettere at styre virksomhedens omkostninger.

Endelig findes der løsninger til specialforsikringer, hvor selvrisikoen er høj – fx elektronik, dyre cykler eller særlige erhvervsaktiver. Her fungerer selvrisikoforsikringen som en buffer, der gør det billigere at vælge en høj selvrisiko på hovedforsikringen og dermed holde præmien nede.

Hvor meget kan du typisk spare ved at have en selvrisikoforsikring?

  • Typisk besparelse pr. skade: 3.000–10.000 kr.
  • Bilskader: ofte 5.000–7.000 kr.
  • Indbo/bolig: typisk 2.000–4.000 kr.
  • Billeje i udlandet: 8.000–15.000 kr.
  • Årsagen til den store besparelse: selvrisikoforsikringen koster en brøkdel af selvrisikoen
  • Reel økonomisk effekt: én skade kan betale flere års præmie

 

En selvrisikoforsikring kan give en meget betydelig besparelse, fordi selvrisici i dag ofte ligger på et niveau, hvor én enkelt skade kan koste flere tusinde kroner. I praksis sparer du typisk mellem 3.000 og 10.000 kroner pr. skade, afhængigt af hvilken forsikring der er tale om.

bilforsikringer ligger selvrisikoen ofte på 5.000–7.000 kr., og det er netop her mange oplever den største lettelse. En parkeringsskade, et stenslag eller en mindre påkørsel kan hurtigt blive dyr, men med en selvrisikoforsikring får du beløbet refunderet og undgår den økonomiske belastning.

indbo‑ og boligforsikringer er besparelsen typisk lidt lavere – ofte 2.000–4.000 kr. – men her er det hyppigheden af småskader, der gør forskellen. Har du børn, kæledyr eller elektronik i hjemmet, kan én eller to skader om året hurtigt gøre forsikringen særdeles værdifuld.

Den største besparelse finder du dog ved billeje i udlandet, hvor selvrisici ofte ligger på 8.000–15.000 kr. Her kan en selvrisikoforsikring være forskellen mellem en god ferie og en ubehagelig ekstraregning. Mange vælger derfor at købe dækningen netop til rejser, hvor risikoen og beløbene er høje.

Det mest interessante er, at selvrisikoforsikringen typisk koster en brøkdel af den selvrisiko, du ellers skulle betale. For 30–80 kr. om måneden kan du undgå en regning på flere tusinde kroner. Det betyder, at én enkelt skade ofte kan betale flere års præmie, hvilket er grunden til, at mange oplever forsikringen som en af de mest økonomisk fornuftige tillægsdækninger.

Hvad koster en selvrisikoforsikring om måneden eller pr. dag?

Prisen på en selvrisikoforsikring afhænger først og fremmest af, hvilken forsikring den knytter sig til, og hvor høj en selvrisiko du ønsker dækket. Til bil ligger prisen typisk mellem 30 og 80 kroner om måneden, hvilket gør den til en af de billigste måder at undgå en pludselig regning på 5.000–7.000 kroner. Det er især populært blandt bilister, der ønsker en mere stabil og forudsigelig biløkonomi.

Til indbo‑ og boligforsikringer er prisen endnu lavere – ofte 20–40 kroner om måneden. Her er risikoen mere jævn, og derfor er præmien også lavere. For mange børnefamilier giver det god mening, fordi småskader i hjemmet kan ske ofte, og selvrisikoen hurtigt bliver dyr.

Ved erhvervs- og firmabiler starter prisen omkring 100 kroner om måneden, fordi selvrisikoen typisk er højere, og risikoen for skader større. Her fungerer selvrisikoforsikringen som en måde at beskytte både medarbejdere og virksomhedens budget.

Den største variation finder du ved billeje i udlandet, hvor selvrisici ofte ligger på 8.000–15.000 kroner. Her koster en selvrisikoforsikring typisk 50–150 kroner pr. dag, men til gengæld kan den spare dig for en meget stor regning, hvis bilen får en ridse, et stenslag eller en parkeringsskade.

Det mest interessante er, at selvrisikoforsikringen næsten altid koster en brøkdel af den selvrisiko, du ellers skulle betale. Derfor oplever mange, at én enkelt skade kan betale flere års præmie – og det er netop det, der gør forsikringen så økonomisk attraktiv.

Hvornår giver det økonomisk mening at købe en selvrisikoforsikring?

Det giver økonomisk mening at købe en selvrisikoforsikring, når du står i en situation, hvor en enkelt skade kan blive en betydelig belastning for din økonomi. Har du en høj selvrisiko på bilen eller boligen – fx 5.000 eller 7.000 kroner – kan en skade hurtigt mærkes. Her fungerer selvrisikoforsikringen som en økonomisk stødpude, der gør dine udgifter mere forudsigelige.

Den er også oplagt, hvis du har børn, rejser meget eller kører mange kilometer i bil. I de situationer stiger risikoen for småskader, og selv en mindre hændelse kan udløse en selvrisiko, der er større end den månedlige præmie for selvrisikoforsikringen. For mange familier er det netop denne forudsigelighed, der gør forsikringen attraktiv.

Ved billeje i udlandet giver den næsten altid mening. Her ligger selvrisici ofte på 8.000–15.000 kroner, og en ridse eller et stenslag kan blive en dyr affære. En selvrisikoforsikring kan i de tilfælde være forskellen mellem en billig ferie og en ubehagelig ekstraregning.

Endelig er der mange, der vælger en høj selvrisiko på deres hovedforsikring for at få en lavere præmie. Det er en fornuftig strategi – men kun hvis du samtidig har en selvrisikoforsikring, der neutraliserer risikoen. På den måde får du både en lavere forsikringspris og en økonomisk sikkerhed, hvis skaden sker.

Kort sagt: Det giver økonomisk mening at købe en selvrisikoforsikring, når du ønsker stabilitet, forudsigelighed og beskyttelse mod store engangsudgifter – og når risikoen for skader er høj nok til, at én skade kan gøre ondt i budgettet.

Modtag 3 tilbud på forsikring

Få hurtigt overblik over de bedste priser og dækninger fra flere selskaber – helt gratis!

Hvilke fordele får du ved at supplere din bil-, bolig- eller rejseforsikring med en selvrisikoforsikring?

  • Du undgår store engangsudgifter – ingen regninger på 3.000–10.000 kr.
  • Du får en mere stabil privatøkonomi – faste, små betalinger i stedet for store chok
  • Du kan vælge en højere selvrisiko og få lavere præmie – og lade selvrisikoforsikringen neutralisere risikoen
  • Du får ekstra tryghed ved bilskader – parkeringsskader, buler og glasskader bliver ikke dyre
  • Du står stærkere ved skader i hjemmet – især hvis du har børn, kæledyr eller elektronik
  • Du undgår ekstreme selvrisici ved billeje – typisk 8.000–15.000 kr. i udlandet
  • Du får ro i budgettet – én skade vælter ikke økonomien
  • Du slipper for at diskutere småskader – du ved, at du får pengene tilbage
 

Når du supplerer din bil‑, bolig‑ eller rejseforsikring med en selvrisikoforsikring, får du først og fremmest en økonomisk buffer, der beskytter dig mod store engangsudgifter. En skade, der normalt ville koste dig 5.000 eller 7.000 kroner, bliver pludselig langt mindre dramatisk, fordi du får beløbet refunderet. Det giver en helt anden ro i hverdagen, især hvis du har en økonomi, der er planlagt og budgetteret ned i detaljen.

bilforsikringen betyder det, at parkeringsskader, buler, stenslag og andre typiske hverdagsuheld ikke længere bliver dyre. Mange bilister vælger derfor at hæve deres selvrisiko for at få en lavere præmie – og så bruge selvrisikoforsikringen til at fjerne risikoen igen. Det er en smart måde at få både lavere forsikringspris og højere tryghed.

bolig‑ og indboforsikringen giver selvrisikoforsikringen især mening, hvis du har børn, kæledyr eller elektronik i hjemmet. Småskader sker oftere, end man tror, og selv en mindre hændelse kan koste flere tusinde kroner. Her fungerer selvrisikoforsikringen som en slags “økonomisk stødpude”, der gør hverdagen mere forudsigelig.

Ved rejser og billeje er fordelen endnu tydeligere. Selvrisici i udlandet kan være ekstremt høje – ofte 8.000–15.000 kroner – og en enkelt ridse i en lejebil kan blive en dyr affære. Med en selvrisikoforsikring undgår du den risiko fuldstændigt, og det gør ferien langt mere afslappet.

Hvilke typiske fejl begår mange, når de køber en selvrisikoforsikring?

En af de mest almindelige fejl er at tro, at en selvrisikoforsikring dækker alle typer skader. I praksis dækker mange kun bestemte skadetyper – fx kasko på bil, men ikke ansvar, eller kun udvalgte skader på indbo. Det betyder, at du kan stå med en skade, hvor du stadig selv skal betale, hvis du ikke har læst betingelserne grundigt.

En anden klassiker er at vælge en for lav maksimumdækning. Hvis din selvrisiko er 6.000 kroner, men din selvrisikoforsikring kun dækker 3.000 kroner, står du stadig med en betydelig restbetaling. Mange opdager først dette, når skaden er sket – og så er det for sent at justere.

Derudover overser mange de vigtige undtagelser. Grov uagtsomhed, manglende sikring eller spirituskørsel er typiske situationer, hvor selvrisikoforsikringen ikke udbetaler. Det er helt standard i branchen, men ofte noget kunderne ikke er opmærksomme på.

Ved billeje sker der ofte en anden fejl: at købe selvrisikoforsikringen for sent. Mange selskaber kræver, at den er købt før afhentning af bilen – ellers gælder den ikke. Det kan koste dyrt, især i udlandet, hvor selvrisici er meget høje.

En mere praktisk fejl er at glemme dokumentationen. For at få refusion skal du kunne dokumentere, at du har betalt selvrisikoen. Uden skadeopgørelse og kvittering kan selskabet ikke udbetale.

Endelig er der mange, der ikke er klar over, at de allerede har dækning via et kreditkort eller en rejseforsikring. Det kan føre til dobbeltforsikring, hvor du betaler for noget, du allerede er dækket for.

Hvordan undgår du at købe en selvrisikoforsikring, der dækker for lidt?

  • Sammenlign maksimumdækningen med din reelle selvrisiko – dækningen skal matche beløbet 1:1
  • Tjek hvilke skadetyper der faktisk dækkes – mange dækker kun kasko, ikke ansvar
  • Læs undtagelserne grundigt – grov uagtsomhed, manglende sikring, spiritus m.m.
  • Sørg for at forsikringen gælder i hele perioden – især vigtigt ved billeje
  • Undgå dobbeltforsikring – kreditkort og rejseforsikringer kan allerede dække selvrisiko
  • Vælg et selskab med klare dokumentationskrav – så du ikke mister dækning pga. formaliteter
  • Vurder din egen risiko realistisk – lavskadesprofiler behøver ofte mindre dækning

 

Den mest almindelige måde at ende med en selvrisikoforsikring, der dækker for lidt, er at vælge en maksimumdækning, der er lavere end din faktiske selvrisiko. Hvis du fx har en selvrisiko på 6.000 kroner, men din selvrisikoforsikring kun dækker 3.000, står du stadig med en stor regning. Derfor bør du altid starte med at sammenligne beløbene direkte.

Det er også vigtigt at se på, hvilke skadetyper der er omfattet. Mange tror, at selvrisikoforsikringen dækker alt, men ofte dækker den kun kaskoskader på bil, udvalgte indboskader eller specifikke skader ved billeje. Hvis du ikke kender begrænsningerne, kan du stå med en skade, hvor du stadig selv skal betale.

Undtagelserne i betingelserne er en anden faldgrube. Grov uagtsomhed, manglende sikring eller spiritus er typiske situationer, hvor dækningen bortfalder. Det er helt standard i branchen, men mange opdager det først, når skaden er sket.

Ved billeje er timingen afgørende. Nogle selskaber kræver, at selvrisikoforsikringen er købt før du afhenter bilen – ellers gælder den ikke. Det er en af de mest oversete fejl og kan koste dyrt i udlandet, hvor selvrisici ofte er ekstremt høje.

Derudover bør du sikre dig, at du ikke allerede har dækning via et kreditkort eller en rejseforsikring. Mange ender med dobbeltforsikring, fordi de ikke ved, at deres kort allerede dækker selvrisiko ved billeje.

Endelig handler det om at vurdere din egen risiko realistisk. Hvis du sjældent får skader, kan en lavere dækning være nok. Hvis du derimod har børn, kører meget bil eller rejser ofte, bør du vælge en dækning, der matcher den reelle risiko.

Hvad skal du være opmærksom på i betingelserne for en selvrisikoforsikring?

Når du læser betingelserne for en selvrisikoforsikring, er det vigtigste at sikre, at maksimumdækningen matcher din reelle selvrisiko. Hvis din selvrisiko er 6.000 kroner, men forsikringen kun dækker 3.000, står du stadig med en betydelig regning. Det er en af de mest almindelige fejl — og den er let at undgå.

Du bør også være opmærksom på, hvilke skadetyper der faktisk er dækket. Mange selvrisikoforsikringer dækker kun kaskoskader på bil, mens andre dækker udvalgte indboskader eller specifikke skader ved billeje. Hvis du ikke kender begrænsningerne, kan du stå i en situation, hvor du stadig selv skal betale.

Undtagelserne er et andet vigtigt punkt. De fleste selskaber udbetaler ikke ved grov uagtsomhed, spiritus, manglende sikring eller ulovlig adfærd. Det er helt standard i branchen, men mange opdager det først, når skaden er sket.

Ved rejser og billeje skal du især tjekke gyldighedsperioden. Nogle selskaber kræver, at forsikringen er købt før afhentning af bilen — ellers gælder den ikke. Det samme gælder geografisk dækning: nogle dækker kun i EU, andre globalt.

Dokumentationskravene er også vigtige. For at få refusion skal du kunne dokumentere, at du har betalt selvrisikoen. Det betyder typisk, at du skal sende skadeopgørelse, kvittering og eventuelt billeder. Hvis du ikke kan levere dokumentationen, kan selskabet afvise udbetalingen.

Endelig bør du tjekke, om du allerede har dækning via et kreditkort eller en rejseforsikring. Mange ender med dobbeltforsikring, fordi de ikke ved, at deres kort allerede dækker selvrisiko ved billeje.

Hvordan sammenligner du selvrisikoforsikringer på pris, dækning og undtagelser?

Når du skal sammenligne selvrisikoforsikringer, er det vigtigste at starte med prisen. Nogle selskaber tager 20–40 kroner om måneden, mens andre ligger tættere på 80 kroner. Ved billeje kan prisen svinge fra 50 til 150 kroner pr. dag. Her giver det god mening at bruge en sammenligningstjeneste som TjekForsikringer.dk, hvor du kan se prisniveauer og forskelle mellem selskaberne på få minutter.

Dernæst skal du se på maksimumdækningen. Den skal matche din faktiske selvrisiko — ellers ender du med en forsikring, der dækker for lidt. Har du fx en selvrisiko på 6.000 kroner, men forsikringen kun dækker 3.000, står du stadig med en stor regning.

Det tredje punkt er dækningens omfang. Nogle selvrisikoforsikringer dækker kun kaskoskader på bil, mens andre også dækker indbo, rejse eller billeje. Her er det vigtigt at matche dækningen med din hverdag: Har du børn, kører du meget bil, eller rejser du ofte, bør du vælge en bredere dækning.

Du skal også være opmærksom på undtagelserne. De fleste selskaber udbetaler ikke ved grov uagtsomhed, spiritus, manglende sikring eller ulovlig adfærd. Det er helt normalt i branchen, men det er vigtigt at kende begrænsningerne, så du ikke får en ubehagelig overraskelse.

Endelig bør du sammenligne udbetalingsprocessen. Nogle selskaber udbetaler inden for få dage, mens andre kræver mere omfattende dokumentation. Det kan gøre en stor forskel, når du står midt i en skade og har brug for pengene hurtigt.

Kort sagt: Du sammenligner selvrisikoforsikringer bedst ved at se på pris, dækning, undtagelser og udbetalingshastighed — og ved at bruge en platform som TjekForsikringer.dk, der giver dig et hurtigt overblik over markedet.

Modtag 3 tilbud på forsikring

Få hurtigt overblik over de bedste priser og dækninger fra flere selskaber – helt gratis!

Dækker en selvrisikoforsikring alle skader – eller kun udvalgte?

En selvrisikoforsikring er ikke en forsikring, der automatisk dækker alle skader. Den fungerer som en økonomisk buffer, men kun inden for de skadetyper, der er nævnt i betingelserne. På bilforsikringer dækker den typisk kaskoskader som buler, parkeringsskader og stenslag – men ikke ansvarsskader, hvor du har påkørt andre eller deres ting.

På bolig‑ og indboforsikringer dækker den ofte udvalgte skader som vandskader, tyveri eller elektronikskader. Men igen: det er ikke alle skader, og du skal kende præcis, hvad der er med i pakken.

Ved rejser og billeje er dækningen endnu mere specifik: her dækker selvrisikoforsikringen kun skader på lejebilen, og ofte kun de skader, som udlejningsselskabet normalt opkræver selvrisiko for. Det betyder, at du ikke er dækket for fx personskader, ansvar eller tab af bagage.

Derudover gælder der altid undtagelser. Grov uagtsomhed, spiritus, manglende sikring eller ulovlig adfærd vil typisk betyde, at selvrisikoforsikringen ikke udbetaler. Det er standard i branchen, men mange opdager det først, når skaden er sket.

Hvordan fungerer selvrisikoforsikring ved billeje i udlandet?

Når du lejer bil i udlandet, opererer biludlejningsselskaber ofte med meget høje selvrisici. Det betyder, at selv en lille ridse eller et stenslag kan koste dig 8.000–15.000 kroner. En selvrisikoforsikring fungerer som en buffer: du betaler selvrisikoen til udlejeren, men får beløbet refunderet bagefter, når du sender dokumentationen til dit forsikringsselskab.

Forsikringen dækker typisk skader på selve bilen — fx buler, ridser, stenslag, parkeringsskader eller skader på fælge og dæk. Den dækker derimod ikke ansvarsskader, altså skader du påfører andre biler, personer eller ting. Det er vigtigt at kende forskellen, så du ikke forventer en dækning, der ikke findes.

En vigtig detalje er, at mange selskaber kræver, at du køber selvrisikoforsikringen før du afhenter bilen. Hvis du køber den efterfølgende, kan selskabet afvise dækningen. Det er en af de mest oversete faldgruber ved billeje.

For at få refusion skal du kunne dokumentere skaden. Det betyder, at du skal sende skadeopgørelse, kvittering for betalt selvrisiko og eventuelt billeder. Uden dokumentation kan selskabet ikke udbetale.

Endelig bør du tjekke, om du allerede har dækning via et kreditkort eller en rejseforsikring. Mange kreditkort inkluderer selvrisikodækning ved billeje, og du risikerer derfor at betale for noget, du allerede er dækket for.

Hvordan dokumenterer du en skade for at få udbetalt selvrisikoen?

  • Få en officiel skadeopgørelse — fra forsikringsselskab, værksted eller udlejningsfirma
  • Gem kvittering for betalt selvrisiko — uden kvittering ingen refusion
  • Tag billeder af skaden — før reparation, gerne fra flere vinkler
  • Dokumentér hændelsesforløbet — kort beskrivelse af hvad der skete
  • Ved billeje: få rapport fra udlejer — “damage report” + betalingskvittering
  • Send alt samlet til selskabet — jo mere komplet, desto hurtigere udbetaling
  • Gem kopi af alt — i tilfælde af efterspørgsel eller tvivl

 

For at få udbetalt selvrisikoen skal du kunne dokumentere, at der faktisk er sket en skade, og at du selv har betalt selvrisikoen. Det vigtigste dokument er en skadeopgørelse, som du får fra dit forsikringsselskab, værkstedet eller — ved billeje — biludlejningsfirmaet. Den viser, hvad der er sket, og hvad skaden koster.

Dernæst skal du kunne dokumentere, at du har betalt selvrisikoen. Det kan være en kvittering, en faktura eller en betalingsbekræftelse. Uden denne kan selskabet ikke refundere beløbet, fordi de ikke kan se, at du faktisk har haft udgiften.

Billeder er også vigtige. Tag billeder af skaden, helst før reparationen, og gerne fra flere vinkler. Det hjælper selskabet med at vurdere sagen hurtigere og reducerer risikoen for tvivl.

Hvis skaden sker i udlandet ved billeje, skal du altid få en damage report fra udlejeren. Det er det dokument, selskabet bruger til at bekræfte, at skaden er reel, og at du er blevet opkrævet korrekt.

Til sidst samler du alle dokumenter og sender dem til selskabet. Jo mere komplet dokumentationen er, desto hurtigere får du pengene udbetalt. Mange selskaber udbetaler inden for få dage, hvis alt er i orden.

Hvilke økonomiske faldgruber skal du undgå, når du vælger selvrisikoforsikring?

Den største økonomiske faldgrube er at vælge en maksimumdækning, der er lavere end din faktiske selvrisiko. Hvis du fx har en selvrisiko på 6.000 kroner, men din selvrisikoforsikring kun dækker 3.000, står du stadig med en regning på 3.000 kroner. Det er en klassisk fejl — og den er dyr.

En anden typisk faldgrube er dobbeltforsikring. Mange kreditkort og rejseforsikringer dækker allerede selvrisiko ved billeje, og hvis du ikke tjekker det, kan du ende med at betale for en dækning, du allerede har. Det er penge direkte ud af vinduet.

Mange tror også, at en selvrisikoforsikring dækker alle skader, men det gør den sjældent. De fleste dækker kun udvalgte skadetyper — fx kasko på bil, specifikke indboskader eller skader på lejebiler. Hvis du ikke kender begrænsningerne, kan du stå med en skade, hvor du stadig selv skal betale.

Undtagelserne er en anden økonomisk risiko. Grov uagtsomhed, spiritus, manglende sikring eller ulovlig adfærd betyder næsten altid, at selskabet ikke udbetaler. Hvis du ikke har læst betingelserne, kan du tro, du er dækket — men stå uden dækning, når skaden sker.

Ved billeje i udlandet er timingen afgørende. Mange selskaber kræver, at du køber forsikringen før afhentning af bilen. Hvis du køber den for sent, gælder den ikke — og så kan en lille ridse koste dig 10.000 kroner.

Dokumentation er også en økonomisk faldgrube. Hvis du ikke kan dokumentere skaden og betalingen af selvrisikoen, kan selskabet afvise udbetalingen. Det betyder, at du mister hele dækningen, selvom du egentlig var berettiget.

Kilder og Ressourcer

Forbrugerrådet Tænk tilbyder uafhængig vejledning, tips og konkrete råd om, hvordan du vælger den rigtige ulykkesforsikring. Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du undgår de typiske faldgruber.

Finanstilsynet er den offentlige myndighed, der fører tilsyn med forsikringsbranchen. På deres hjemmeside kan du finde information om dine rettigheder som forsikringskunde, og hvad du kan gøre, hvis du oplever problemer med et forsikringsselskab.

Forsikringsguiden er et uafhængigt værktøj, hvor du kan sammenligne priser og dækninger på tværs af forsikringsselskaber. Du kan også tage en test, der hjælper dig med at finde den forsikring, der matcher dine behov bedst.

Borger.dk samler offentlig information om ulykkesforsikringer, herunder hvad de typisk dækker, og hvordan du anmelder en skade.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension tilbyder fakta, guides og svar på ofte stillede spørgsmål om ulykkesforsikring.

Ofte stillede
spørgsmål

De mest stillede spørgsmål om os og forsikringer

En selvrisikoforsikring dækker din egenbetaling, når du får en skade på bil, bolig eller lejebil. Du betaler selvrisikoen først, og får den derefter refunderet. Læs mere i hvordan selvrisikoforsikringen fungerer.

Typisk bil, bolig/indbo, rejse og billeje. Se oversigten i hvilke forsikringer du kan tilkøbe dækningen til.

Ofte 3.000–10.000 kr. pr. skade – og ved billeje i udlandet helt op til 15.000 kr. Se detaljer i typiske besparelser.

Bil: 30–80 kr./md.

Bolig: 20–40 kr./md.

Billeje: 50–150 kr./dag.

Når din selvrisiko er høj, du vil undgå store engangsudgifter, eller du rejser/kører meget. Se hvornår det giver mening.

Du får stabil økonomi, færre bekymringer og undgår store regninger. Læs mere i fordele ved selvrisikoforsikring.