Varigt Mén – Beregn Din Mulige Erstatning i 2026
Få et hurtigt estimat på din mulige erstatning for varigt mén. Vi hjælper dig med at skabe overblik over dine muligheder og den godtgørelse, du potentielt kan være berettiget til gennem forsikring eller erstatningssag.
Varigt Mén – Beregn Erstatning
- 3 - 5 min. I reelt tidsforbrug
- Baseret på gældende erstatningssatser
- Vejledende estimat på få minutter
Ménberegner
Beregn et estimat på godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven § 4, baseret på méngrad, alder og gældende takst.
Vælg skadested for at se et typisk méngrad-interval. Méngraden skal altid fastsættes konkret af AES eller en speciallæge — intervallet er kun vejledende.
Méngraden fastsættes med de officielle AES-trin: 5, 8, 10, 12, 15, 18 og 20 % — derefter i spring af 5 % op til 100 %. I ganske særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 %. Der ydes ikke godtgørelse under 5 %.
Godtgørelsen nedsættes med 1 % pr. år over 39 år, og med 3 % pr. år over 55 år. Ingen yderligere nedsættelse efter 69 år.
Til registrering/sagsstyring. Méngraden kan typisk først fastsættes ca. et år efter skadesdatoen, når helbredstilstanden er stabil.
Estimeret godtgørelse
55.175kr.
Tjekforsikringer.dk er omtalt i nyheder
- Forfatter: Robin Hansen
- Opdateret: juni 25, 2026
God
Baseret på 21 anmeldelser
Effektive og professionelle!
Jeg bruugte Tjekforsikringer, da jeg synes mine forsikringer var dyre. Der gik ikke lang tid før jeg modtog de første tilbud med priser.
Jacob Junker Jensen, 01. februar
Bedste sammenligning jeg har prøvet
Deres portal er nem at bruge og man kan hurtigt udfylde og få tilsendt tilbud. Det er mega smart og nemt at bruge.
Søren Falberg, 14. April
En god måde at få priser på
Vi har brugt tjekforsikringer til at finde en ny bilforsikring. Det tog 24 timer, så havde vi 3 tilbud, vi sparede ca. 2.000 kr. i måneden på at skifte.
Signe Jørgensen, 28. August
Hvad er varigt mén
Varigt mén er en betegnelse for de fysiske eller psykiske følger, som fortsætter efter en ulykke eller personskade, og som ikke forventes at blive bedre med tiden. Det kan for eksempel være kroniske smerter, nedsat bevægelighed, høretab eller psykiske gener, der påvirker din hverdag permanent.
Graden af varigt mén fastsættes som en ménprocent, der beskriver, hvor meget skaden påvirker din livskvalitet. Ménprocenten bruges blandt andet til at vurdere, om du har ret til erstatning gennem en forsikring eller efter en arbejdsskade. Jo højere ménprocent, desto større kan erstatningen være.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at varigt mén ikke handler om, hvor meget du har mistet i indkomst, men om de varige gener og begrænsninger, som skaden medfører i dit daglige liv. Vurderingen foretages typisk af forsikringsselskaber eller relevante myndigheder på baggrund af lægelige oplysninger og gældende méntabeller.
- TrustPilot: 4.7
- Ingen binding
- God kundeservice
- TrustPilot: 4,8
- Unik garantiforsikring
- Perfekt til elbiler
- TrustPilot: 4.2
- Hurtig skadebehandling
- Konkurrencedygtige priser
- TrustPilot: 4,4
- Døgnåben alarmcentral
- Godt ry blandt rejsende
- TrustPilot: 3.9
- Billig udbyder
- Fleksible løsninger
- TrustPilot: 3.2
- Høj kundetilfredshed
- Digitalt og nemt
Sådan fungere tjekforsikringer.dk
Vores rangering af forsikringselskaber er lavet ud fra priser, som bliver opdateret løbende. De fremhævede produkter kan være kommissionssats for at være med på siden. Vi har derudover fokus på anmeldelser, bæredygtighed og kundeservice. Vi dækker ikke det fulde overblik over alle forsikringselskaber.
Se også:
- Bilforsikring
- Husforsikring
- Rejseforsikring
- Indboforsikring
- Dyrforsikring
- Ulykkeforsikring
- Hundeforsikring
- Livsforsikring
Tjekforsikringer.dk
Vi er en sammenligningsplatform indenfor forsikringer. Vi hjælper flere tusindevis af dansker månedligt med at spare penge på deres forsikringer.
Hvordan vurderes varigt mén
Vurderingen af varigt mén sker på baggrund af, hvor meget en skade påvirker din hverdag og livskvalitet på lang sigt. Der ses ikke på tabt arbejdsfortjeneste, men på de varige fysiske eller psykiske gener, som skaden medfører.
Typisk indgår følgende faktorer i vurderingen:
- Skadens omfang og varighed
- Fysiske gener, såsom smerter eller nedsat bevægelighed
- Psykiske følger, hvis de er en direkte konsekvens af skaden
- Lægelige oplysninger og speciallægeerklæringer
- Méntabeller, som bruges til at fastsætte en ménprocent
Når din tilstand er stabil, og der ikke forventes yderligere bedring, kan der fastsættes en ménprocent. Denne procent angiver, hvor meget skaden påvirker din livsførelse, og den bruges blandt andet til at beregne en eventuel erstatning.
Jo højere ménprocenten er, desto større er de varige gener typisk. Vurderingen foretages som regel af forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller andre relevante myndigheder på baggrund af den tilgængelige dokumentation.
Få hjælp til valg af forsikring
Vil du have et forsikringstilbud? Vælg en eller flere af de mest populære forsikringer herunder for at komme i gang.
- Udvidet elektronikforsikring
- Tjekforsikring
- Elektronikforsikring
- Skiforsikring
- Jagtforsikring
- Fritidshusforsikring
- Delkasko forsikring
- Motorcykelforsikring
- Ejerlejligheds forsikring
- Lejlighedsforsikring
- Scooterforsikring
- Knallertforsikring
- Campingvognsforsikring
- Glasforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Droneforsikring
- Trailerforsikring
- Arbejdsskadeforsikring
- Cykelforsikring
- Bådforsikring
- Kaskoforsikring
- Ansvarsforsikring
- Tandforsikring
- Ejerskifteforsikring
- Hundeforsikring
- Indboforsikring
- Lønforsikring
- Sundhedsforsikring
- Livsforsikring
- Ulykkesforsikring
- Dyreforsikring
- Rejseforsikring
- Bilforsikring
- Børneulykkesforsikring
- Husforsikring
- Katteforsikring
- Billig fritidshusforsikring
- Billig livsforsikring
- Billig rejseforsikring
- Billig sundhedsforsikring
- Billigste bilforsikring
- Billig fritidshusforsikring
- Billigste husforsikring
- Billigste indboforsikring
- Billigste tandforsikring
- Billigste ulykkesforsikring
- Danmarks billigste forsikring
- Forsikring priser
- Elbilforsikring
- Veteranbilforsikring
- Begravelsesforsikring
- Hesteforsikring
- Årsrejseforsikring
- Kritisk sygdomsforsikring
- Personforsikring
- Fritidsulykkesforsikring
- Kørende maskiner
- Arbejdsskadeforsikring
- Erhvervsbilforsikring
- Erhvervsbygningsforsikring
- Erhvervs- og produktansvarsforsikring
- Løsøreforsikring
- Trailerforsikring
- Enkeltrejseforsikring
- Selvrisikoforsikring
- Familieforsikring
- Forsikring for selvstændige
- Erhvervsbilforsikringer
- Erhvervsbilforsikringer
- Ejerlejligheds forsikring
- Bygningskasko
- Billig forsikring til studerende
- Forsikringer til unge
- Forsikringspakker
- Forsikringsrådgivning
- Ordbog
- Produktansvarsforsikring
- Skift forsikring
- Trailerforsikringer
- Varigt mén
Besparelse i snit
2.574 kr.
Ud fra vores tal, har vi gennemsnitlig sparet vores brugere for 2.574 kr. årligt på forsikringer.
Erstatning ved varigt mén
Hvis du har fået en personskade som følge af en ulykke, en arbejdsskade eller en anden hændelse, kan du have ret til erstatning for varigt mén. Formålet med erstatningen er at kompensere dig for de permanente fysiske eller psykiske gener, som skaden har medført, og for den påvirkning, skaden har på din livskvalitet. Erstatningen dækker de varige gener – ikke et eventuelt tab af indkomst. I mange tilfælde sker udbetalingen gennem en ulykkesforsikring, men andre forsikringstyper kan også være relevante afhængigt af skadens årsag.
Når det skal vurderes, om du har ret til erstatning, ser man først på, om din tilstand er blevet varig. Det betyder, at skaden skal være stabil, og at der ikke forventes væsentlige forbedringer gennem yderligere behandling eller genoptræning. Herefter fastsættes en ménprocent, som beskriver, hvor meget skaden påvirker din daglige livsførelse og livskvalitet.
Vurderingen bygger blandt andet på lægelige oplysninger, journaler og de officielle méntabeller, som anvendes af forsikringsselskaber og myndigheder. Gener som kroniske smerter, nedsat bevægelighed, høretab, synsnedsættelse eller psykiske følger kan alle indgå i vurderingen. Som udgangspunkt skal méngraden være på mindst 5 %, før der kan udbetales erstatning. Hvis skaden har medført behov for behandling eller genoptræning, kan en sundhedsforsikring samtidig være med til at give hurtigere adgang til behandling hos speciallæger, fysioterapeuter eller private hospitaler.
Størrelsen på erstatningen afhænger af den fastsatte ménprocent. Jo højere méngraden er, desto større vil erstatningen typisk være. En person med mindre varige gener vil normalt modtage en lavere erstatning end en person, der har betydelige begrænsninger i hverdagen. Der tages dog ikke hensyn til tabt arbejdsfortjeneste eller nedsat erhvervsevne, da disse forhold behandles særskilt gennem andre erstatningsordninger.
Erstatning for varigt mén kan komme fra flere forskellige steder afhængigt af, hvordan skaden er opstået. Det kan eksempelvis være gennem din ulykkesforsikring, modpartens ansvarsforsikring, en arbejdsskadeforsikring eller via en arbejdsskadesag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Er skaden sket under en rejse, kan en rejseforsikring også være relevant, mens en bilforsikring kan spille en rolle ved trafikulykker. Ved tandskader efter en ulykke kan en tandforsikring eller tandskadedækning ligeledes være relevant.
Reglerne og beregningen kan derfor variere fra sag til sag, og det er vigtigt at få vurderet den konkrete situation korrekt. Hvis du mener, at du har fået varige følger efter en skade, er det vigtigt at få dokumenteret dine gener og søge rådgivning i tide. En korrekt fastsættelse af ménprocenten kan have stor betydning for størrelsen på den erstatning, du er berettiget til, og det kan derfor være en fordel at få professionel hjælp til at gennemgå din sag.
Hvor meget får man i erstatning ved varigt mén
Kort fortalt afhænger erstatningens størrelse af flere faktorer:
- Ménprocenten har størst betydning
- Jo højere ménprocent, desto højere erstatning
- Der skal som udgangspunkt være mindst 5 % varigt mén
- Ved 5 % varigt mén ligger godtgørelsen typisk på over 50.000 kr.
- Ved 10 % varigt mén kan erstatningen overstige 100.000 kr.
- Erstatningen reguleres løbende efter gældende satser
- Varigt mén er uafhængigt af tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab
Størrelsen på erstatning for varigt mén afhænger først og fremmest af den ménprocent, der fastsættes efter skaden. Ménprocenten er et udtryk for, hvor meget de varige fysiske eller psykiske gener påvirker din livskvalitet og dagligdag. Jo større påvirkning skaden har, desto højere vil erstatningen typisk være.
For at få udbetalt erstatning skal méngraden som hovedregel være på mindst 5 %. Vurderingen sker på baggrund af lægelige oplysninger og de officielle méntabeller, som anvendes af forsikringsselskaber og myndigheder. Det er derfor ikke diagnosen i sig selv, men de varige følger af skaden, der afgør erstatningens størrelse. I mange tilfælde udbetales erstatningen gennem en ulykkesforsikring, men arbejdsskadeforsikring, ansvarsforsikring og visse rejseforsikringer kan også være relevante afhængigt af, hvordan skaden er opstået.
Som eksempel kan en méngrad på 5 % ofte udløse en godtgørelse på over 50.000 kr., mens en méngrad på 10 % kan give mere end 100.000 kr. De præcise beløb afhænger dog af de gældende satser og den konkrete sag. Hvis skaden omfatter tandskader, kan en tandforsikring eller tandskadedækning desuden være relevant, mens en sundhedsforsikring i nogle tilfælde kan hjælpe med hurtigere adgang til behandling og genoptræning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at erstatning for varigt mén ikke er det samme som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Varigt mén dækker de gener og begrænsninger, du skal leve med resten af livet, mens økonomiske tab behandles gennem andre erstatningsordninger.
Da satserne reguleres løbende, kan det være en fordel at benytte en beregner eller få rådgivning om din konkrete situation. Den endelige erstatning vil altid afhænge af den individuelle vurdering af skaden, den fastsatte ménprocent og de forsikringer eller erstatningsordninger, der gælder i den konkrete situation.
Mén‑grad forklaret
Mén-graden er et mål for, hvor meget en personskade påvirker din hverdag og livskvalitet på længere sigt. Den fastsættes som en procent, der afspejler de varige fysiske eller psykiske gener, som skaden har medført. Det kan for eksempel være kroniske smerter, nedsat bevægelighed, høretab eller psykiske følger efter en ulykke. I mange tilfælde er det méngraden, der danner grundlag for erstatning gennem en ulykkesforsikring , men den kan også have betydning i arbejdsskadesager og andre erstatningssager.
Når forsikringsselskaber eller myndigheder skal vurdere en skade, ser de på, om tilstanden er blevet varig, og om der stadig forventes forbedringer. Først når skaden anses for at være stabil, kan der fastsættes en endelig mén-grad. Vurderingen sker på baggrund af lægeerklæringer, journaloplysninger og de gældende méntabeller. Hvis skaden eksempelvis er sket på arbejdet, vil arbejdsskadeforsikringen ofte være involveret, mens en ansvarsforsikring kan komme i spil, hvis en anden person er ansvarlig for skaden.
Mén-graden har stor betydning for størrelsen af en eventuel erstatning. Jo højere procenten er, desto større vil erstatningen normalt være. Som hovedregel skal méngraden være på mindst 5 %, før der kan udbetales erstatning for varigt mén. Ved tandskader efter en ulykke kan en tandforsikring eller tandskadedækning desuden hjælpe med at dække behandlingsudgifter, mens en sundhedsforsikring i nogle tilfælde kan give hurtigere adgang til behandling og genoptræning.
Det er vigtigt at forstå, at mén-graden ikke siger noget om din arbejdsevne eller dit økonomiske tab. Den beskriver alene, hvor meget skaden påvirker dit daglige liv og din generelle livskvalitet. Tab af indkomst og erhvervsevne behandles gennem separate erstatningsordninger. Derfor kan flere forskellige forsikringer og erstatningsordninger være relevante i samme sag, afhængigt af hvordan skaden er opstået og hvilke følger den har medført.
Mén‑tabel – komplet oversigt
En mén-tabel er en oversigt over de vejledende méngrader, som bruges til at vurdere, hvor alvorlige de varige følger af en personskade er. Tabellerne anvendes blandt andet af forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til at fastsætte en méngrad, der danner grundlag for en eventuel erstatning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en mén-tabel ikke automatisk afgør din méngrad. To personer med samme type skade kan få forskellige vurderinger afhængigt af skadens omfang, smerter, funktionsnedsættelse og de konkrete gener i hverdagen. Tabellen fungerer derfor som et vejledende redskab og ikke som en facitliste.
Nedenfor finder du vores beregner, som gør det muligt at estimere en potentiel erstatning ud fra méngrad, alder og skadested. Beregneren tager udgangspunkt i de gældende regler og kan give dig et hurtigt overblik over, hvad en given méngrad kan betyde økonomisk. Den endelige vurdering foretages dog altid individuelt, og den faktiske erstatning kan afvige fra beregningen.
Hvis du ønsker et mere præcist estimat, kan du vælge det relevante skadested i beregneren nedenfor og se de typiske intervaller fra de vejledende méntabeller. Dette kan give en god indikation af, hvilken méngrad der ofte ses ved forskellige typer af skader, men det erstatter ikke en konkret vurdering fra en læge eller de relevante myndigheder.
Ménberegner
Beregn et estimat på godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven § 4, baseret på méngrad, alder og gældende takst.
Vælg skadested for at se et typisk méngrad-interval. Méngraden skal altid fastsættes konkret af AES eller en speciallæge — intervallet er kun vejledende.
Méngraden fastsættes med de officielle AES-trin: 5, 8, 10, 12, 15, 18 og 20 % — derefter i spring af 5 % op til 100 %. I ganske særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 %. Der ydes ikke godtgørelse under 5 %.
Godtgørelsen nedsættes med 1 % pr. år over 39 år, og med 3 % pr. år over 55 år. Ingen yderligere nedsættelse efter 69 år.
Til registrering/sagsstyring. Méngraden kan typisk først fastsættes ca. et år efter skadesdatoen, når helbredstilstanden er stabil.
Estimeret godtgørelse
55.175kr.
Modtag 3 tilbud på forsikring
Typiske mén‑grader efter ulykker
Nogle af de mest almindelige vejledende méngrader er:
- Finger: 5-10 %
- Hånd eller håndled: 5-15 %
- Skulder eller albue: 5-15 %
- Nakke (piskesmæld): 5-15 %
- Rygskader: 8-20 %
- Hofte og lårben: 8-20 %
- Knæskader: 8-20 %
- Fod og ankel: 5-15 %
- Høretab: 5-15 %
- Synsskader: 5-20 %
- Hjernerystelse med varige følger: 5-20 %
- Psykiske følger efter en ulykke: 5-15 %
Når man kommer ud for en ulykke, kan der opstå varige fysiske eller psykiske gener, som giver ret til godtgørelse for varigt mén. Méngraden angiver, hvor meget skaden påvirker livskvaliteten, og fastsættes som en procent. Jo højere méngrad, desto større vil en eventuel erstatning typisk være.
De ovenstående intervaller er kun vejledende og bygger på de méntabeller, som anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og forsikringsselskaber. Den konkrete vurdering afhænger dog altid af skadens alvor, behandlingsforløbet og de varige gener, som den enkelte person oplever.
Hvordan læger vurderer mén‑grad
Når en person har været udsat for en ulykke eller en anden form for personskade, er det ofte nødvendigt at få vurderet, om der er tale om et varigt mén. Lægens opgave er at beskrive de varige gener og dokumentere, hvordan skaden påvirker kroppen eller psyken, så forsikringsselskaber eller myndigheder kan fastsætte en korrekt méngrad.
Vurderingen sker normalt først, når tilstanden er blevet stabil, og der ikke længere forventes væsentlige forbedringer gennem behandling eller genoptræning. Lægen vil typisk gennemgå journaler, tidligere behandlinger, eventuelle scanninger og resultater fra undersøgelser for at få et samlet billede af skadens konsekvenser.
Det er vigtigt at forstå, at lægen ikke nødvendigvis fastsætter den endelige méngrad. Lægens rolle er primært at beskrive de varige symptomer og begrænsninger, mens den endelige vurdering ofte foretages af forsikringsselskaber eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) med udgangspunkt i de officielle méntabeller.
Der lægges ikke kun vægt på selve diagnosen, men i høj grad på, hvordan skaden påvirker den skadelidtes daglige liv. To personer med den samme skade kan derfor få forskellige méngrader, hvis deres symptomer og funktionsnedsættelser er forskellige. Det er de varige gener – og ikke diagnosen i sig selv – der er afgørende for vurderingen.
Hvis der er tvivl om skadens omfang, kan der i nogle tilfælde indhentes en speciallægeerklæring eller yderligere undersøgelser for at sikre, at vurderingen bliver så retvisende som muligt.
Hvornår får man afslag på varigt mén
De mest almindelige årsager til afslag er:
- Méngraden vurderes til under 5 %
- Skaden anses ikke for at være varig
- Der mangler lægelig dokumentation
- Generne vurderes ikke at skyldes den anmeldte skade
- Der forventes fortsat bedring gennem behandling eller genoptræning
- Symptomerne kan forklares af tidligere sygdomme eller skader
Man kan få afslag på erstatning for varigt mén, hvis forsikringsselskabet eller myndighederne vurderer, at betingelserne for godtgørelse ikke er opfyldt. En af de mest almindelige årsager er, at den fastsatte mén-grad er under 5 %, da der som udgangspunkt ikke udbetales godtgørelse ved lavere méngrader.
Der kan også gives afslag, hvis skaden endnu ikke anses for at være varig. Hvis der fortsat er udsigt til forbedring gennem behandling, operation eller genoptræning, vil vurderingen ofte blive udsat, indtil tilstanden er stabil. Først når de varige følger kan vurderes med rimelig sikkerhed, kan der træffes en endelig afgørelse.
Manglende dokumentation er en anden hyppig årsag til afslag. Hvis lægejournaler, undersøgelser eller speciallægeerklæringer ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer de varige gener, kan det være svært at få anerkendt et varigt mén. Det samme gælder, hvis der er tvivl om, hvorvidt symptomerne rent faktisk skyldes den anmeldte skade.
I nogle tilfælde vurderes det, at de nuværende gener skyldes tidligere sygdomme eller allerede eksisterende skader. Her kan forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vælge helt eller delvist at afslå kravet om godtgørelse.
Et afslag betyder dog ikke nødvendigvis, at sagen er afsluttet. Hvis du er uenig i afgørelsen, kan du ofte anmode om en ny vurdering eller klage over beslutningen. I mange tilfælde kan yderligere lægelig dokumentation eller en speciallægeerklæring få betydning for den endelige vurdering af sagen.
Sådan klager du over en afgørelse om varigt mén
Hvis du har fået afslag på erstatning for varigt mén eller mener, at den fastsatte mén-grad er for lav, har du mulighed for at klage over afgørelsen. Et afslag eller en lav vurdering er ikke nødvendigvis endelig, og i mange tilfælde kan en ny vurdering føre til et andet resultat.
Det første skridt er at sætte sig grundigt ind i begrundelsen for afgørelsen. Her vil det ofte fremgå, hvorfor forsikringsselskabet eller myndigheden ikke mener, at betingelserne for en højere mén-grad er opfyldt. Det kan for eksempel skyldes manglende dokumentation eller uenighed om, hvorvidt generne skyldes den anmeldte skade.
Yderligere lægelig dokumentation kan have stor betydning for udfaldet af en klagesag. Nye undersøgelser, speciallægeerklæringer eller opdaterede journaloplysninger kan være med til at belyse skadens omfang og de varige gener mere præcist. I nogle tilfælde kan det føre til, at sagen bliver genoptaget eller vurderet på ny.
Afhængigt af sagen kan klagen rettes mod forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller andre relevante instanser. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle frister, da der ofte gælder bestemte tidsrammer for, hvornår en klage skal indsendes.
Hvis sagen er kompliceret, kan det være en fordel at søge professionel rådgivning. En advokat eller en anden specialist inden for personskadeerstatning kan hjælpe med at vurdere sagen, indsamle dokumentation og sikre, at dine interesser bliver varetaget bedst muligt. I mange tilfælde kan en velunderbygget klage være afgørende for, om du får den erstatning, du er berettiget til.
Dokumentation du skal bruge til varigt mén
For at få vurderet et varigt mén er det vigtigt at have den rette dokumentation. Typisk vil følgende være relevant:
- Lægejournaler og sygehusoplysninger
- Speciallægeerklæringer
- Resultater fra scanninger og undersøgelser
- Oplysninger om behandling og genoptræning
- Dokumentation for vedvarende symptomer og gener
- Journalnotater fra fysioterapeut eller kiropraktor
- Skadesanmeldelse og oplysninger om ulykken eller arbejdsskaden
Når der skal tages stilling til, om du har ret til erstatning for varigt mén, spiller dokumentationen en afgørende rolle. Jo bedre skadens omfang og de varige følger er dokumenteret, desto lettere er det at foretage en korrekt vurdering af méngraden.
Lægejournaler og sygehusoplysninger er ofte det vigtigste grundlag i sagen. Her kan myndigheder og forsikringsselskaber se, hvilke skader der er konstateret, hvilke behandlinger du har modtaget, og hvordan dit forløb har udviklet sig. Hvis der er tale om mere komplekse skader, kan der også blive indhentet en speciallægeerklæring for at få en mere detaljeret vurdering.
Det er ikke kun diagnosen, der er vigtig, men også de vedvarende gener og begrænsninger, du oplever i hverdagen. Derfor kan oplysninger om kroniske smerter, nedsat bevægelighed, hovedpine, koncentrationsbesvær eller psykiske følger have stor betydning for den endelige vurdering.
Hvis du har modtaget fysioterapi, kiropraktisk behandling eller anden genoptræning, kan journaler herfra også være relevante. De kan være med til at dokumentere, at generne har været langvarige, og at der er tale om en varig tilstand.
Manglende dokumentation er en af de mest almindelige årsager til, at personer får afslag eller en lavere mén-grad end forventet. Derfor kan det være en god idé løbende at gemme journaler, undersøgelsesresultater og anden relevant dokumentation, så du står bedst muligt, hvis der skal træffes afgørelse om erstatning for varigt mén.
Varigt mén vs. erhvervsevnetab
Selvom varigt mén og erhvervsevnetab ofte nævnes sammen, er der tale om to forskellige former for erstatning. Varigt mén dækker de permanente fysiske eller psykiske gener, som en skade har medført, og fokuserer på, hvordan skaden påvirker din daglige livsførelse og livskvalitet.
Det kan eksempelvis være kroniske smerter, nedsat bevægelighed eller vedvarende psykiske følger. I forbindelse med behandling og genoptræning kan nogle skadelidte desuden have gavn af en sundhedsforsikring, som kan give hurtigere adgang til undersøgelser, speciallæger eller fysioterapi.
Erhvervsevnetab handler derimod om, hvordan skaden påvirker din evne til at arbejde og forsørge dig selv. Hvis du på grund af skaden ikke længere kan arbejde på samme niveau som tidligere eller er nødt til at gå ned i tid, kan du have ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Denne erstatning har til formål at kompensere for et økonomisk tab og den nedsatte indtjeningsevne.
Det er vigtigt at forstå, at de to erstatningsformer er uafhængige af hinanden. En person kan godt have et varigt mén uden at have mistet arbejdsevnen, ligesom man kan have et erhvervsevnetab uden nødvendigvis at have en høj mén-grad. Derfor foretages der separate vurderinger af de to forhold.
Varigt mén måles i en mén-grad, mens erhvervsevnetab vurderes ud fra, hvor meget din evne til at arbejde er blevet nedsat. Begge vurderinger tager udgangspunkt i lægelige oplysninger og den konkrete situation, men de tjener forskellige formål. Hvis skaden omfatter tænder eller kæbe efter en ulykke, kan en tandforsikring eller tandskadedækning i nogle tilfælde også være relevant i forbindelse med behandling og erstatning.
I mange personskadesager kan man have ret til erstatning for både varigt mén og erhvervsevnetab. Derfor er det vigtigt at få belyst begge forhold grundigt, så du får den erstatning, du er berettiget til efter gældende regler.
Mén‑grad beregner
Med en mén-grad beregner kan du hurtigt få et estimat på en mulig erstatning. Typisk skal du indtaste:
- Din alder
- Mén-graden i procent
- Skadens placering
- Eventuelle særlige forhold i sagen
- De gældende erstatningssatser
En mén-grad beregner er et nyttigt værktøj, hvis du ønsker et hurtigt overblik over, hvad en bestemt méngrad kan betyde økonomisk. Beregneren tager udgangspunkt i de oplysninger, du indtaster, og giver et vejledende estimat på en mulig godtgørelse for varigt mén.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den beregnede erstatning kun er vejledende. Den endelige godtgørelse afhænger af en konkret vurdering af skaden, de varige gener og de regler, der gælder på tidspunktet for afgørelsen. En beregner kan derfor ikke erstatte den vurdering, som forsikringsselskaber eller myndigheder foretager, men den kan give dig et bedre indblik i, hvad du potentielt kan have krav på.
Mén-graden fastsættes normalt først, når din tilstand er stabil, og der ikke længere forventes væsentlige forbedringer. Herefter kan den fastsatte procent bruges som grundlag for at beregne en mulig erstatning. Jo højere mén-grad, desto højere vil godtgørelsen typisk være, da større varige gener normalt udløser en større kompensation.
Nedenfor finder du vores mén-grad beregner, hvor du kan indtaste dine oplysninger og få et hurtigt estimat. Beregneren er udviklet som en guide og kan hjælpe dig med at skabe overblik over dine muligheder, men den endelige erstatning vil altid afhænge af den individuelle vurdering af din sag.
Ménberegner
Beregn et estimat på godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven § 4, baseret på méngrad, alder og gældende takst.
Vælg skadested for at se et typisk méngrad-interval. Méngraden skal altid fastsættes konkret af AES eller en speciallæge — intervallet er kun vejledende.
Méngraden fastsættes med de officielle AES-trin: 5, 8, 10, 12, 15, 18 og 20 % — derefter i spring af 5 % op til 100 %. I ganske særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 %. Der ydes ikke godtgørelse under 5 %.
Godtgørelsen nedsættes med 1 % pr. år over 39 år, og med 3 % pr. år over 55 år. Ingen yderligere nedsættelse efter 69 år.
Til registrering/sagsstyring. Méngraden kan typisk først fastsættes ca. et år efter skadesdatoen, når helbredstilstanden er stabil.
Estimeret godtgørelse
55.175kr.
Modtag 3 tilbud på forsikring
Sådan beregnes erstatning ved varigt mén
Erstatning for varigt mén beregnes på baggrund af den méngrad, der er fastsat efter skaden. Mén-graden er et udtryk for, hvor meget de varige gener påvirker din livskvalitet og daglige liv, og den angives som en procent. Jo højere mén-grad, desto højere vil erstatningen normalt være.
Før der kan foretages en beregning, skal det vurderes, om skaden er varig. Det betyder, at din tilstand skal være stabil, og at der ikke længere forventes væsentlige forbedringer gennem behandling eller genoptræning. Herefter fastsættes méngraden på baggrund af lægelige oplysninger og de vejledende méntabeller, som anvendes af forsikringsselskaber og myndigheder. I mange tilfælde udbetales erstatningen gennem en ulykkesforsikring, men afhængigt af skadens årsag kan både arbejdsskadeforsikring, ansvarsforsikring og visse rejseforsikringer også være relevante.
Alder spiller også en rolle i beregningen af erstatningen. I visse tilfælde kan godtgørelsen blive reduceret afhængigt af, hvor gammel du var på skadestidspunktet. Derudover reguleres erstatningssatserne løbende, hvilket betyder, at den endelige godtgørelse kan variere fra år til år.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at erstatning for varigt mén udelukkende kompenserer for de varige gener og den nedsatte livskvalitet. Den tager ikke højde for tabt arbejdsfortjeneste eller nedsat erhvervsevne, da disse forhold behandles efter særskilte regler. Hvis skaden er opstået i trafikken, kan der desuden være særlige regler gennem bilforsikringen eller den ansvarlige parts forsikring, som kan få betydning for den samlede erstatning.
Hvad betyder restværdi og afskrivning ved mén‑erstatning
Når erstatning for varigt mén beregnes, kan følgende faktorer have betydning:
- Mén-graden i procent
- De gældende erstatningssatser
- Alder på skadestidspunktet
- Afskrivning af erstatningen ved højere alder
- Den resterende værdi af erstatningen (restværdi)
Begreberne restværdi og afskrivning bruges i forbindelse med beregningen af erstatning for varigt mén, særligt når den skadelidte har nået en vis alder. Formålet er at tilpasse erstatningen ud fra de regler, der gælder i erstatningsansvarsloven og andre relevante ordninger.
Afskrivning betyder, at erstatningen gradvist kan blive reduceret med alderen. Dette skyldes, at lovgivningen i visse tilfælde indeholder regler om aldersbestemte nedslag i godtgørelsen. Derfor vil to personer med samme mén-grad ikke nødvendigvis modtage den samme erstatning, hvis der er stor forskel på deres alder.
Restværdi henviser til den del af erstatningen, som er tilbage efter eventuelle aldersrelaterede reduktioner er foretaget. Med andre ord er restværdien det beløb, der reelt kan komme til udbetaling, når de gældende regler er taget i betragtning.
Afskrivning og restværdi påvirker ikke selve mén-graden, men alene størrelsen af den endelige godtgørelse. Den fastsatte mén-grad bygger fortsat på de varige fysiske eller psykiske gener og vurderes uafhængigt af alder og økonomiske forhold.
Hvor lang tid tager en sag om varigt mén
Det kan tage alt fra nogle måneder til flere år at få afsluttet en sag om varigt mén. Hvor lang tid processen varer, afhænger i høj grad af skadens karakter og af, hvor hurtigt det er muligt at vurdere de varige følger. En endelig vurdering kan først foretages, når din tilstand er blevet stabil, og der ikke længere forventes væsentlige forbedringer gennem behandling eller genoptræning.
Ved mindre skader kan en sag ofte afsluttes inden for 6 til 12 måneder. Ved mere alvorlige eller komplicerede skader kan sagsforløbet dog strække sig over flere år. Dette skyldes, at det kan være nødvendigt at afvente operationer, genoptræning eller yderligere lægelige undersøgelser, før den endelige méngrad kan fastsættes. Hvis skaden er dækket af en ulykkesforsikring, vil forsikringsselskabet typisk afvente, at dit helbred er stabilt, før der træffes en endelig afgørelse om erstatning.
Forsikringsselskaber og myndigheder har brug for tilstrækkelig dokumentation, før de kan træffe en afgørelse. I nogle tilfælde kan der blive indhentet speciallægeerklæringer eller andre vurderinger, hvilket kan forlænge processen yderligere. Hvis skaden er sket på arbejdspladsen, vil sagen ofte blive behandlet gennem arbejdsskadeforsikringen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også kan være involveret. Hvis der opstår uenighed om méngraden eller årsagen til generne, kan sagsbehandlingstiden blive længere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en lang sagsbehandlingstid ikke nødvendigvis er et dårligt tegn. Ofte skyldes det, at man ønsker at sikre, at alle varige følger er korrekt dokumenteret, så du får en retvisende vurdering af dit varige mén. En for tidlig afgørelse kan i nogle tilfælde føre til, at méngraden bliver sat for lavt, hvilket kan få betydning for størrelsen af den erstatning, du er berettiget til.
Er skaden forårsaget af en anden person, kan en ansvarsforsikring også spille en rolle i erstatningssagen. Her vil sagsbehandlingstiden blandt andet afhænge af, om der er enighed om ansvarsforholdene, og om alle nødvendige oplysninger er til stede.
Hvis du oplever, at din sag trækker ud, kan det være en god idé at holde løbende kontakt med forsikringsselskabet eller søge professionel rådgivning. Det kan være med til at sikre, at sagen behandles korrekt, og at den nødvendige dokumentation bliver indhentet så hurtigt som muligt.
Hvad gør du hvis din mén‑grad ændrer sig
Hvis dine varige gener bliver værre eller bedre, bør du:
- Holde øje med ændringer i dine symptomer
- Søge læge og få ændringerne dokumenteret
- Gemme nye journaler og undersøgelser
- Kontakt forsikringsselskabet eller den relevante myndighed
- Undersøge, om din sag kan genoptages
- Overveje at søge juridisk rådgivning ved uenighed
Det er ikke usædvanligt, at følgerne efter en personskade ændrer sig over tid. I nogle tilfælde kan generne blive værre, mens de i andre tilfælde kan blive mindre belastende end først antaget. Hvis din helbredstilstand ændrer sig væsentligt, kan det have betydning for den mén-grad, der tidligere er blevet fastsat, og dermed også for størrelsen af en eventuel erstatning.
Hvis du oplever nye symptomer eller en forværring af de eksisterende gener, er det vigtigt at få dem dokumenteret hos din læge. Nye undersøgelser, scanninger eller speciallægeerklæringer kan være afgørende for at vise, at der er sket en ændring i dit helbred. Uden tilstrækkelig dokumentation kan det være svært at få sagen genoptaget.
I visse tilfælde er det muligt at få genoptaget en sag om varigt mén. Det kræver typisk, at der er tale om en væsentlig og dokumenteret ændring i de varige følger af skaden. Forsikringsselskabet eller den relevante myndighed vil herefter vurdere, om der er grundlag for at ændre den tidligere fastsatte mén-grad.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ofte gælder særlige regler og frister for genoptagelse af en sag. Derfor kan det være en god idé at reagere hurtigt, hvis du oplever, at dine gener har ændret sig markant.
Hvis du er uenig i den nye vurdering, eller hvis du får afslag på genoptagelse, kan det være en fordel at søge professionel rådgivning. En advokat eller en specialist i personskadeerstatning kan hjælpe med at vurdere sagen og sikre, at alle relevante oplysninger bliver inddraget.
Hvad sker der hvis du får flere mén‑grader
Det er muligt at have flere varige skader efter en ulykke eller over tid. Du kan for eksempel have både en knæskade og en skulderskade eller opleve både fysiske og psykiske følger af den samme hændelse. I sådanne tilfælde vil der ofte blive fastsat flere delvise mén-grader, som tilsammen danner grundlag for en samlet vurdering.
Flere mén-grader lægges dog ikke altid direkte sammen. Hvis du eksempelvis har en méngrad på 10 % for en knæskade og 10 % for en skulderskade, betyder det ikke automatisk, at den samlede méngrad bliver 20 %. I stedet foretages der en samlet vurdering af, hvordan skaderne påvirker din livskvalitet og daglige funktionsevne.
Afhængigt af hvordan skaden er opstået, kan forskellige forsikringstyper være relevante. Ved fritidsulykker vil det ofte være en ulykkesforsikring, der dækker varigt mén, mens arbejdsskader typisk behandles gennem arbejdsskadeforsikringen. Er skaden forårsaget af en anden person, kan den ansvarliges ansvarsforsikring også få betydning for erstatningen.
Forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender særlige principper, når flere skader skal vurderes samlet. Formålet er at sikre, at den samlede méngrad giver et retvisende billede af de samlede varige gener, uden at de enkelte skader kommer til at tælle dobbelt.
Det samme gælder, hvis du både har fysiske og psykiske følger efter en skade. Eksempelvis kan kroniske smerter kombineret med angst eller depression indgå i den samlede vurdering. Den endelige méngrad afhænger derfor af den samlede påvirkning af din livskvalitet og ikke kun af de enkelte skader isoleret set.
Er skaden sket under en rejse, kan det desuden være relevant at undersøge, om din rejseforsikring indeholder dækning for ulykkestilfælde eller varige følger. Derfor kan det være en fordel at gennemgå dine forsikringsbetingelser, hvis du er i tvivl om, hvor erstatningen skal søges.
Hvis du har flere mén-grader, kan det være en fordel at benytte beregneren nedenfor for at få et vejledende estimat. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den endelige vurdering altid foretages individuelt, og at den samlede erstatning kan afvige fra en simpel sammenlægning af de enkelte méngrader.
Fejl folk ofte laver i mén‑sager
De mest almindelige fejl i mén-sager er:
- At vente for længe med at anmelde skaden
- Ikke at få generne dokumenteret hos lægen
- At undervurdere de varige symptomer
- Ikke at gemme journaler og anden dokumentation
- At acceptere en afgørelse uden at undersøge mulighederne for at klage
- At tro, at diagnosen alene afgør mén-graden
- At overse psykiske følger efter en skade
En af de største fejl, mange begår i en mén-sag, er ikke at få deres gener dokumenteret løbende. Forsikringsselskaber og myndigheder lægger stor vægt på lægelige oplysninger, og hvis symptomerne ikke fremgår af journalerne, kan det være svært at få anerkendt omfanget af de varige følger.
En anden typisk fejl er at undervurdere skadens konsekvenser. Mange fokuserer på de mest synlige skader, men glemmer at fortælle om kroniske smerter, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller psykiske gener. Det er de samlede varige gener, der danner grundlag for méngraden, og derfor er det vigtigt at beskrive alle symptomer over for lægen.
Nogle vælger også at acceptere den første afgørelse uden at undersøge, om den er korrekt. Hvis méngraden er sat for lavt, eller hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, kan det i mange tilfælde være muligt at få sagen genoptaget eller indgive en klage. Derfor kan det være en fordel at få sagen gennemgået af en rådgiver eller en advokat med erfaring inden for personskade.
Mange tror fejlagtigt, at diagnosen i sig selv afgør erstatningen, men det er de varige følger og den påvirkning, skaden har på livskvaliteten, der er afgørende. To personer med samme diagnose kan derfor få forskellige méngrader, hvis deres symptomer og funktionsnedsættelser er forskellige.
Endelig er det en fejl at tro, at en sag er afsluttet for altid. Hvis dine gener senere forværres, kan der i visse tilfælde være mulighed for at få sagen genoptaget. Derfor er det vigtigt at gemme relevant dokumentation og reagere, hvis dit helbred ændrer sig væsentligt. En grundig og velunderbygget sag kan have stor betydning for den erstatning, du i sidste ende er berettiget til.
Guide: sådan forstår du din afgørelse
Det kan være svært at gennemskue en afgørelse om varigt mén, da den ofte indeholder juridiske og lægefaglige begreber. Derfor er det vigtigt at læse afgørelsen grundigt og forstå, hvordan myndigheden eller forsikringsselskabet er nået frem til resultatet. Den fastsatte mén-grad er et af de vigtigste elementer i afgørelsen, da den har direkte betydning for størrelsen af en eventuel godtgørelse.
I afgørelsen vil der normalt fremgå, hvilke lægelige oplysninger, journaler og undersøgelser der er blevet lagt vægt på. Her kan du se, om alle dine gener og symptomer er blevet taget med i vurderingen. Hvis der mangler oplysninger, eller hvis du mener, at dine varige følger ikke er beskrevet korrekt, kan det have betydning for resultatet.
Begrundelsen for afgørelsen er mindst lige så vigtig som selve resultatet. Her forklares det, hvorfor du har fået den konkrete mén-grad, eller hvorfor du eventuelt har fået afslag. Det kan eksempelvis skyldes, at myndigheden vurderer, at dine gener er mindre omfattende end forventet, eller at der mangler tilstrækkelig dokumentation.
Du bør også undersøge, om afgørelsen indeholder oplysninger om klagefrister og mulighederne for at få sagen genoptaget. Hvis du er uenig i vurderingen, er det vigtigt at reagere inden for de gældende tidsfrister. En afgørelse er ikke nødvendigvis endelig, og i mange tilfælde kan yderligere dokumentation eller en ny vurdering føre til et andet resultat.
Hvis du er i tvivl om indholdet af afgørelsen, kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat eller en anden rådgiver med erfaring inden for personskadeerstatning. En grundig gennemgang af afgørelsen kan være afgørende for, om du får den godtgørelse, du er berettiget til.
Hvordan du styrker din sag om varigt mén
- Få alle symptomer og gener dokumenteret hos lægen
- Gemme journaler, undersøgelser og behandlingsforløb
- Beskrive, hvordan skaden påvirker din hverdag
- Indhente speciallægeerklæringer ved behov
- Reagere hurtigt på henvendelser fra forsikringsselskabet
- Undersøge mulighederne for at klage eller få sagen genoptaget
- Søge professionel rådgivning, hvis sagen er kompliceret
En sag om varigt mén afhænger i høj grad af dokumentation. Jo bedre dine varige gener er beskrevet og dokumenteret, desto stærkere står du i forhold til at få en korrekt vurdering af din mén-grad. Derfor er det vigtigt løbende at fortælle din læge om alle de symptomer, du oplever – også dem, der måske virker mindre alvorlige.
Mange fokuserer kun på de mest åbenlyse fysiske skader, men det er vigtigt også at få dokumenteret kroniske smerter, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller psykiske følger. Forsikringsselskaber og myndigheder baserer deres vurderinger på lægelige oplysninger, og symptomer, der ikke fremgår af journalerne, kan være svære at få medtaget i den endelige vurdering.
Det kan også være en fordel at føre en form for dagbog over dine gener og begrænsninger i hverdagen. Hvis du eksempelvis har svært ved at udføre bestemte aktiviteter, dyrke motion eller passe dit arbejde som tidligere, kan disse oplysninger være med til at give et mere retvisende billede af skadens konsekvenser.
Speciallægeerklæringer og yderligere undersøgelser kan i nogle tilfælde være afgørende for udfaldet af sagen. Hvis der er tvivl om skadens omfang eller årsagen til dine symptomer, kan en mere detaljeret lægefaglig vurdering styrke din sag betydeligt.
Du bør også gennemgå afgørelser og korrespondance grundigt. Hvis du mener, at noget er blevet overset, eller hvis du er uenig i den fastsatte mén-grad, kan det være muligt at klage eller få sagen genoptaget. Mange er ikke klar over, at en afgørelse ikke nødvendigvis er endelig.
En velunderbygget sag med fyldestgørende dokumentation giver de bedste forudsætninger for at opnå den godtgørelse, du er berettiget til. Hvis sagen er kompleks, eller hvis der er uenighed om vurderingen, kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat eller en anden specialist inden for personskadeerstatning.
Relaterede blogindlæg om varigt mén
Derfor kan det være en fordel at dykke videre ned i emner, der supplerer det, du lige har læst. Her kan du fx få mere indsigt i, hvordan du vælger den rigtige dækning, hvordan du undgår unødige udgifter, og hvordan du sikrer dig mod de mest almindelige faldgruber. Mange oplever, at selv små justeringer i deres valg kan gøre en stor forskel – både økonomisk og praktisk.
Hvis du gerne vil sammenligne priser eller få et bedre overblik over dine muligheder, kan det også være en hjælp at bruge TjekForsikring, hvor du hurtigt kan se forskelle i dækning, pris og vilkår på tværs af selskaber. Det giver dig et stærkere grundlag for at træffe beslutninger, der passer til netop din situation.
Uanset om du vil optimere din økonomi, sikre dig bedre mod uforudsete hændelser eller blot blive klogere på dine muligheder, finder du her på siden flere artikler, der bygger videre på samme tema. De hjælper dig med at få et endnu mere nuanceret overblik – og giver dig konkrete råd, du kan bruge med det samme.
Nedenfor har vi samlet relevante blogindlæg, der guider dig videre og giver dig endnu mere viden om emnet.
Kilder og Ressourcer
Rejseforsikringsguiden.dk er en uafhængig sammenligningsside, hvor du kan få et hurtigt overblik over priser, dækning og vilkår fra de største forsikringsselskaber i Danmark. Siden opdateres løbende og giver dig mulighed for at sammenligne både enkeltrejse- og årsafbestillingsforsikringer. Her finder du også guides, tips og dybdegående artikler om, hvordan du vælger den bedste forsikring til netop dine behov.
Europæiske ERV er en af Danmarks førende udbydere af rejse- og afbestillingsforsikringer. På deres hjemmeside kan du læse om de forskellige forsikringstyper, beregne din pris og få svar på ofte stillede spørgsmål. De tilbyder både forsikringer til enkeltrejser, årsrejser og særlige løsninger til ferieboliger.
Trustpilot er en af verdens største platforme for brugeranmeldelser. Her kan du læse om andre kunders erfaringer med forskellige forsikringsselskaber, herunder deres oplevelser med afbestillingsforsikring. Det giver dig et værdifuldt indblik i kundeservice, skadebehandling og generel tilfredshed, så du kan træffe et mere oplyst valg.
Borger.dk er den officielle portal for offentlige informationer i Danmark. Her kan du finde generelle råd om rejser, pas, visum og sikkerhed, samt vejledning om, hvad du skal være opmærksom på, når du rejser til udlandet. Siden linker også til relevante myndigheder og opdaterede rejsevejledninger.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger er uundværlige, når du planlægger en rejse. Her finder du opdaterede informationer om sikkerhed, sundhed og indrejserestriktioner i hele verden. Det er vigtigt at tjekke disse vejledninger, da de kan have betydning for, om din afbestillingsforsikring dækker i tilfælde af aflysning.
Ofte stillede
spørgsmål
De mest stillede spørgsmål om os og forsikringer
Varigt mén er de permanente fysiske eller psykiske følger, der opstår efter en ulykke eller personskade. Mén-graden angiver, hvor meget skaden påvirker din livskvalitet og daglige funktion.
Som hovedregel skal méngraden være mindst 5 %, før du kan få godtgørelse for varigt mén. Den konkrete vurdering foretages på baggrund af lægelige oplysninger og de gældende méntabeller.
Erstatningen beregnes ud fra den fastsatte mén-grad, din alder og de gældende erstatningssatser. Jo højere mén-grad, desto højere vil godtgørelsen typisk være.
Mén-graden vurderes normalt af forsikringsselskaber eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) på baggrund af lægejournaler, undersøgelser og de officielle méntabeller.
Sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag. Mindre skader kan ofte afsluttes inden for nogle måneder, mens mere komplekse sager kan tage flere år, da skaden først skal være stabil, før méngraden kan fastsættes.
Ja. Varigt mén og erhvervsevnetab er to forskellige erstatningsformer, og det er muligt at få erstatning for begge dele, hvis betingelserne er opfyldt.
Ja. Hvis dit helbred ændrer sig væsentligt, og de varige følger bliver mere alvorlige, kan det i visse tilfælde være muligt at få sagen genoptaget. Det kræver som regel ny lægelig dokumentation.
Hvis du mener, at din mén-grad er vurderet forkert, kan du ofte klage over afgørelsen eller anmode om en ny vurdering. Det kan være en fordel at indhente yderligere dokumentation eller søge professionel rådgivning.
Nej. Godtgørelse for varigt mén er som udgangspunkt skattefri, hvilket betyder, at det udbetalte beløb ikke skal beskattes.
